23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Betonfisk viser vejen for fremtidens digitale arkitektur

En stor organisk formet betonskulptur markerer afslutningen på det 4-årige EU-projekt TailorCrete. Den fiskelignende betonkonstruktion fortæller historien om fremtidens arkitektur bygget ved hjælp af blandt andet robotter.

Betonskulpturen, som er tegnet af den dansk-tyrkiske tegnestue Superpool, er frembragt via digital 3D-modellering, som også har dannet baggrund for selve fremstillingen, hvor robotter har været nøglen til at omsætte de digitale modeller til fysisk frembringelse.

Forskallingen, som omslutter betonen og dermed udgør den formgivende del, er specialudviklet i forbindelse med projektet. Således udgøres forskallingsdelene af blokke i ekspanderet polystyren (EPS), der er udfræset via robotteknologi på Teknologisk Institut, og herefter betrukket med en særlig silikonemembran. Membranen sikrer glatte overflader, gode slipegenskaber og frem for alt mulighed for genanvendelse af formdelene, hvilket demonstreres gennem betonfisken, hvor 80% af alle formdele genanvendes. Efter støbninger kan EPS-delen endvidere granuleres og genanvendes i ny EPS-produktion.

Ved specielle geometrier er produktionen af den nødvendige armering ofte en udfordring, da den naturligvis skal følge geometrien inden for skrappe tolerancer. I projektet er der udviklet en fabrikationsproces, hvor to robotter samarbejder om at frembringe de komplicerede armeringsnet. Baseret på de digitale modeller, bukker den ene robot således armeringsstængerne, mens en anden robot sørger for at binde armeringen sammen i net. Metoden er anvendt ved betonfisken til de mest komplicerede steder.

For at udstøbe den komplicerede form, er der blevet udviklet en skræddersyet beton – en selvkompakterende beton – samt en dertilhørende formfyldningsstrategi. Denne kombination sikrer betonoverflader af høj kvalitet, som vil holde i rigtig mange år. Disse overflader – og fisken som helhed – kan opleves foran Paschal-Danmarks administrationsbygning i Aarhus.

DownloadTailorCrete invitation DK (858 KB)

DownloadTailorCrete invitation UK (166 KB)

Betonfisken indvies fredag den 9. maj 2014 kl. 12-15, Paschal-Danmark, Bredskiftevej 24, Aarhus V.

Læs mere om projektet her

Foto: STAMERS KONTOR

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.031