23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Håndværkerfradraget til debat i ny vækstpakke

Der er stor usikkerhed om Håndværkerfradragets fremtid. I den kommende vækstpakke skal politikerne til forhandlingsbordet om en lang række tiltag, rettet mod erhvervslivet.

Danske Byggecentre ser positivt på en debat, men pointerer samtidig vigtigheden af, at politikerne ikke hiver gulvtæppet væk, under branchen.

Ugebrevet A4 har lavet en rundspørge på Christiansborg, om partiernes holdning til bl.a. Håndværkerfradraget. Holdningerne er splittet mellem rød og blå blok. Regeringen og støttepartierne er i tvivl eller ønsker ordningen fjernet, hvorimod man i blå blok er enige om, at Håndværkerfradraget bør gøres permanent og tilmed udvides.

- Håndværkerfradraget har været en hånd under aktiviteten i byggebranchen i en årrække. Vi har længe argumenteret for en permanent løsning for at undgå en ”stop & go” politik, som er så ødelæggende for al tillid. Jeg synes det er godt at tage ordningen op til debat, men vil i samme åndedræt pointere vigtigheden af, at ordningen ikke fjernes uden at man finder andre løsninger for at opretholde aktiviteten i byggeriet, forklarer adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Udviklingen fra 2009 og frem til 2013 har i byggeriet været præget af stilstand, men i Danske Byggecentres Øjeblikbillede fra midten af marts 2014 var der svage tegn på fremgang, i både dansk økonomi og i byggeriet.

- Byggeriet har generelt lagt godt fra land her i 2014, og der er tegn på vækst. Jeg er stor fortaler for en ny vækstpakke, til gavn for erhvervslivets rammevilkår. De spæde tegn på fremskridt i byggeriet skal politikerne være meget varsomme med ikke at ødelægge ved at aflive en god ordning, uden at man indsætter en ny, fortæller adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

- Ender det med at politikerne afliver Håndværkerfradraget, mener jeg, at de skal indsætte en ny permanet grøn ordning, som i højere grad vækker incitament hos forbrugerne, til investeringer i energirenoveringer, i de danske boliger. Byggebranchen har brug en løsning, der skaber kontinuitet således, at vi ikke hele tiden skal forholde os til om vi er købt eller solgt, afslutter adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@danskebyggecentre.dk


Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.046