23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vækstplan med muligheder

Nu er anden del af vækstplanen på plads, herunder lavere selskabsskat, bedre adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder, og ikke mindst flere investeringer i renoveringer i almene og statslige bygninger.

Regeringen har nu en samlet vækstplan på plads sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. Den anden del af aftalen ligger samlet set på 75 mia. kr. i perioden 2014-2020 og skal bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark.

- Der er rigtig fine muligheder i den samlede vækstplan. Jeg er meget tilfreds med at der i vækstplanen bliver sat nogle rammer op for bedre adgang til finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder. Det er noget vi længe har haft ønske om og efterspurgt hos politikerne, starter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

- Flere renoveringsopgaver i almene og statslige bygninger giver sammen med Boligjobordningen, som blev aftalt i første del af vækstplanen, flere opgaver til en trængt byggebranche. Det er meget positivt, at politikkerne endelig gør noget for at sætte gang i byggeriet og erhvervslivet generelt, fortsætter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Selskabsskatten nedsættes løbende til 22 pct. frem i mod 2016 fra de nuværende 25 pct. Det skal gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder.

- Nedsættelse af selskabskatten er et rigtig fint initiativ, når vi ser vores nærmeste samhandels lande gøre det samme. Sammen med de andre initiativer i vækstplanen vil det med sikkerhed løfte virksomhedernes konkurrenceevne, hvilket er blevet en meget væsentlig parameter efter de seneste års økonomiske udvikling, slutter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen -TUN, tlf.: 45 80 78 77, fax: 45 80 78 87, e-mail: pt@tun.dk.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047