23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det spirer i byggeriet

Endnu en travl dag på TUN BYG 2012, hvor fagfolk i tusindvis skabte trængsel ved standene og blandt glade udstillere. Ved dagens slutning var det samlede antal besøgende 7.493, hvilket gjorde messens tredjedag til den hidtil travleste.

Vi har talt med et par af messens udstillere om, hvorvidt den store interesse for messen kan være en indikator for en spæd fremgang i byggeriet, og vi har besøgt en udstiller, som har haft prominente gæster hver dag – i dag et helt fodboldhold.

Læs til sidst om de nye muligheder med onlinesalget på byg-e samt få et par praktiske oplysninger omkring nedtagningen af stande.

Flere og mere positive besøgende
Lip Bygningsartikler, der producerer produkter til rengøring og vedligeholdelse af fliser og klinker, har haft standen fuld af interesserede besøgende de sidste par dage.

- Vi har flere og mere positive besøgende end for to år siden. Det er vores indtryk, at de besøgende håndværkere søger flere og mere alternative produkter og løsninger end hidtil, samt at de er mere prisbevidste, hvilket er en fordel for en mindre virksomhed som vores med konkurrencedygtige priser, siger Dan Vilfort fra Lip Bygningsartikler.

Foråret er tiden til byggeprojekter
Også vinduesproducenten VELUX sporer fremgang.

- Foråret er kommet, og det er en god tid for os. Vi har vores helt nye stand fyldt med nye produkter og holder en gang i timen en kort produktpræsentation, som har været meget velbesøgt. Vores besøgende er interesserede i at vide mere om energieffektivitet og -renovering, hvilket passer perfekt til vores nye serie af ovenlysvinduer, siger Allan Nilsson Nordentoft fra Velux.

- Folk er godt orienterede om muligheder og produkter, når de kommer til os, hvilket giver et godt grundlag for en god dialog og en indikation af, at de efterfølgende vil overveje køb, afrunder Allan Nilsson Nordentoft.

Racerkørere og fodboldspillere
Stærke spillere kræver en solid sponsor, og på Mascots stand er der ikke lutter arbejdstøj, men også prominente gæster hver dag.

- Casper Elgaard og John Nielsen udfordrede vores gæster i et racer-computerspil på messens første og anden dag, og i dag har der været bordfodbold på programmet, da Silkeborg IFs Superligamandskab dystede med de besøgende, siger Kristina Vigen Bjerre fra Mascot.

- Mange besøgende har taget udfordringen op, fået en autograf og samtidig hørt mere om vores nye produkter, så det har været meget positivt med vores gæster, afslutter Kristina Vigen Bjerre.

Nye tiltag i byg-e
Det skal være hurtigt og nemt både at sælge og købe på nettet. Læs her om en masse nye muligheder med byg-e, der kan lette håndteringen af online-handlen.

En af de nye tillægsydelser er message tracking, der bl.a. giver mulighed for at få et fuldt overblik over sine ordre- eller fakturaforsendelser. Det fremgår eksempelvis, hvilke ordrer eller fakturaer, der er sendt og modtaget, om ordren eller fakturaen er nået frem til modtageren, og det bliver desuden muligt at gensende filerne.

byg-e tilbyder også target monitoring, som overvåger forsendelser i et specifikt mønster. Det vil sige, at der bliver genereret en advarsel (f.eks. en e-mail), hvis et opstillet mønster af forsendelser ikke overholdes, og de ansvarlige bliver hurtigt alarmeret om, at der muligvis er behov for kontrol i systemet.

Det vil desuden blive muligt at få rap-porter og statistikker på alle sine for-sendelser og modtagelser. Derudover er byg-e klar med et nyt e-handels-system, og man kan som leverandør også få sin egen webshop, hvor alle varer bliver integreret automatisk fra ByggeBasen. Webshoppen understøtter byg-e’s Single Sign-On (SSO) og DIP, hvor forhandlere og indkøbere hurtigt og nemt kan bestille varer over e-handelssystemet, således at alt registreres i forhandlerens system, og at bestillingen går direkte ind i leverandørens system.

Se mere information på www.byg-e.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Send til en kollega

0.047