23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Byggeriet er klar til festdage i Fredericia

Pressemeddelelse 12. marts 2012. 13. marts slår byggerimessen TUN BYG 2012 dørene op til fire dage fyldt med det sidste nye inden for byggematerialer, el-værktøj og klimaløsninger blandet med prisoverrækkelser, vidensdeling og socialt samvær.

Op til 30.000 fagfolk forventes at besøge Fredericia Messecenter/MESSE C, og for en lille gruppe nordjyske ejendomsfunktionærer er den lange køretur det hele værd.

Driftchef Jesper Nymark og hans 20 kollegaer fra Frederikshavn Boligforening skal tidligt op tirsdag morgen. Klokken syv afgår den lejede bus fra havnen og fører gruppen den tre timer lange køretur til Fredericia, hvor Skandinaviens vigtigste byggevaremesse, TUN BYG 2012 finder sted fra 13. til 16. marts.

- Vi sørger for kaffe og rundstykker i bussen, så turen skal nok blive hyggelig. Det er femte gang, at bogligforeningen arrangerer en samlet tur til messen, og det sociale samvær med kol-legaerne og fagfolk fra hele landet blandet med et fagligt indhold betyder rigtig meget, forklarer Jesper Nymark, der selv har været af sted på byggerimessen ti gange.

De frederikshavnske ejendomsfunktionærer er ikke de eneste, der valfarter til Fredericia i disse dage. Op mod 30.000 håndværkere, entreprenører, rådgivere og andre professionelle fagfolk fra byggeindustrien i Danmark, Norden og Nordtyskland forventes at besøge Fredericia Messecenter/MESSE C i de fire dage, messen varer.

Messe med fokus på klima og energi
I år sætter TUN BYG særligt fokus på klimaløsninger og energirenoveringer. For at fremhæve de mest innovative klima- og energiløsninger vil messen for anden gang danne rammen om uddelingen af Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris. Priserne går til tre udstillere, der i sær-lig grad har gjort en indsats på klimaområdet, og vil blive overrakt af H.K.H. Kronprins Frede-rik. Det grønne fokus er perfekt for Jesper Nymark og kollegaerne.

- I vores boligforening står vi over for en hel del energirenoveringer og arbejde med alternativ energi. Så vi har høje forventninger til messen i forhold til at se, hvad der rører sig inden for klimaløsninger og energirenovering, siger Jesper Nymark. Han fremhæver desuden det særlige messekoncept, hvor håndværkere og tømmerhandlere får mulighed for at komme helt tæt på forhandlere og producenter:

- I en virksomhed som vores har medarbejderne mange forskellige faglige baggrunde, og en styrke ved TUN BYG er, at messen dækker over alle fagområder lige fra vinduer, tage og døre til el-værktøjer og solfangere. Man kommer hele vejen rundt på en og samme messe og kommer samtidig helt tæt på de nye byggevarer og produkter, så der er relevante nyheder for alle vores medarbejdere, siger Jesper Nymark.

Om TUN BYG 2012
TUN BYG 2012 afholdes 13. til 16. marts 2012 i Fredericia Messecenter/MESSE C og er åben alle dage kl. 10-17. Fagfolk har fri adgang mod registrering (private ingen adgang). Læs mere på messens hjemmeside www.tunbyg.dk, som indeholder informationer om messens udstillere, herunder listen med de nominerede virksomheder til Byggeriets Klimapriser, der bliver uddelt på messens åbningsdag. Under ”Nyheder” opdateres hjemmesiden løbende med produktomta-ler fra udstillerne.

Yderligere information
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen - TUN, tlf. 45 80 78 77, pt@tun.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Send til en kollega

0.063