23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stor julegave til Idealcombi

Gennem de sidste to år har Idealcombi arbejdet tæt sammen med de projekterende parter på Danmarks største renoveringssag: Gadekæret VA afd. 12.

Vel vidende at to års sparring let kunne være tabt, hvis konkurrencedygtig priser ikke kvalificerede virksomheden, ligger resultatet nu klar og Idealcombi er nu endelig valgt som vindues- og dørleverandør på opgaven.

Projektet omfatter i alt 5968 elementer af vinduer og døre i træ-aluminium og leverancen løber i alt op i små 20 mio. kr.

”Det har været en lang, spændende og udfordrende proces at samarbejde med arkitekterne fra AI Gruppen og bygherre BO-VEST’s repræsentanter. Vi skal levere elementerne i samarbejde med Ringsted Bygningsentreprise og starter allerede leveringer i første kvartal af det nye år. Vi er selvfølgelig stolte over at igen kunne kvalificere os som leverandør – også til de allerstørste renoveringssager i Danmark. Det luner naturligvis at kunne videregive de gode nyheder til både medarbejdere og omverden”, fortæller Claus Winther, direktør for Salg og marketing i Idealcombi.

I projekteringsfasen er der bl. a. blevet bygget et prøvehus, hvor Idealcombi’s elementer er installeret. Det har været Idealcombi’s fleksibilitet i produktprogram, der i første omgang har været udslagsgivende for at vælge netop disse vinduer og døre til prøvehuset.

”Selvom vores produkter er tegnet ind i udbudsmaterialet er det jo ikke givet, at vi vinder sagen, så selvfølgelig har vi altid lidt naturlig uro i maven indtil det endelige resultat ligger helt klart”, slutter Claus Winther.

Projektet forventes at løbe over de næste to år og Idealcombi leverer således de sidste elementer til Gadekæret ultimo 2012.

Idealcombi A/S
Nørre Allé 51
7760 Hurup
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25829328
P nummer: 1001588780

Send til en kollega

0.047