23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Flex Trim vinder Innovationsprisen på Europarket 2010

Flex Trim vinder Innovationsprisen på Europarket 2010 da de for første gang løftede sløret for en helt ny gulvsliber teknologi. Fagfolk forudser store tidsbesparelse på flere områder.

For at teste interessen for en helt ny serie af gulvslibere, deltog Flex Trim på Europarket2010 messen i Belgien. Og interessen var overvældende. Udover mange kontakter i Holland, Belgien, Frankrig og flere Europæiske lande, så valgte juryen at tildele Flex Trim Årets Innovationspris for 'Flex Trim Floorsander'.
Gulvpudserne er baseret på dele af Flex Trims patenterede børste program og den nye teknologi giver en række fordele:

- Maskinen er væsentligt nemmere at håndtere end andre maskiner
- Du behøver kun én maskine til flere arbejdsprocesser
- Gulve der skal renoveres kan slibes meget mere nænsomt end hidtil
- Dertil kommer væsentlige tidsbesparelser under selve slibningen!

Flex Trim Floorsander kan bruges til både træ- og mellemslib af parket (sildeben, engelsk, hollandsk mv.), massive gulve, udendørs terrasser og renovering af stort set alle typer trægulve. Det eneste der skal ændres på, er de korrekte slibebørster for at tilpasse maskinen til den aktuelle opgave.

Efter successen i Belgien vil Flex Trim lancere konceptet på det danske marked og stiller derfor op på årets GULV10 messe i Herning. Her står Flex Trim sammen med Parketmestrene A/S der har fået øjnene op for den nye teknologi i branchen.

Jannik Jepsen fra Parketmestrene A/S har prøvet gulvsliberne og udtaler "Jeg har arbejdet med maskinerne fra Flex Trim, og kan kun sige at det er en fantastisk måde at slibe på, sammenlignet med de traditionelle bælte- og rondelslibere. Vi arbejder primært med nye gulve som skal slibes forud for en bejdse eller lak. Med de nye Flex Trim Floorsander kan vi lave alle arbejdsgange med kun én maskine bare ved at skifte slibebørsterne. Det er en stor hjælp. Med Flex Trims løsning kan vi desuden undgå sliberidser."

Vil du vide mere om Flex Trim's nye gulvpudsere før GULV10 messen i August, så kan de kontaktes på info@flex-trim.com eller telefon 96 76 01 28.

Flex Trim A/S
Hedeparken 3, Glyngøre
7870 Roslev
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24210944

Send til en kollega

0.047