23948sdkhjf

Effektivisering og kvalitetsløft med folievikler

| Medlemsnyhed | Indrykket af Thorup Smed A/S

THORUP SMED A/S har i samarbejde med Vangby Emballering A/S effektiviseret processen med foliering af palleprodukter fra virksomheden Cembrit A/S i Aalborg.

Økonomichef Jacob Bach fra Cembrit A/S kontaktede THORUP SMED A/S for at få en løsning med foliering af meget forskellige artede paller på deres lager. Pallerne skulle både folieres og have topfolie. ”Vi henvendte os til THORUP SMED A/S, da de tidligere har lavet nogle gode løsninger på effektivisering hos os” fortæller Jacob Bach.

Efter afklaring af problemstillingerne og definering af opgaven kontaktede THORUP SMED A/S Vangby Emballering A/S, som sælger emballeringsudstyr og emballage.
”Vi mødtes med Vangby Emballering A/S for at finde en god løsning til projektet hos Cembrit A/S” siger Martin Mikkelsen fra THORUP SMED A/S og fortsætter ”og vi fik med det samme en klar fornemmelse af at Vangby Emballering A/S kunne løfte opgaven”.

Løsningen hos Cembrit A/S endte med at bestå af et anlæg, hvor THORUP SMED A/S er totalleverandør af hele linjen og Vangby Emballering A/S har leveret topfoliemaskine og folieomvikler.
THORUP SMED A/S har konstrueret og fremstillet alle rullebaner, truckværn, sikkerhedshegn og styring. I gennem hele processen har THORUP SMED A/S, Vangby Emballering A/S og Cembrit A/S haft tæt kontakt for at finde den bedste løsning.
Anlægget består af otte meget kraftige rullebaner. De første rullebaner er til aflevering af paller og til bufferplads. Topfolien placeres mellem rullebane to og tre. I midten af anlægget står selve folieomvikleren ved en speciel rullebane, som centrerer pallerne. Derefter er der yderligere baner som bruges som buffer. På den sidste rullebane kan den færdig-folierede palle afhentes med truck.

Sælger Brian Juhl fra Vangby Emballering A/S er glad for løsningen til Cembrit A/S. ”Vi har ikke kun leveret en maskine, men vi har samtidig fundet en partner i THORUP SMED A/S, som kan være med til at lave komplette løsninger omkring emballering”. Vi er allerede i gang med flere andre opgaver sammen.

Jacob Bach, Cembrit A/S, fortæller at Cembrit A/S har fået en løsning, som gør arbejdet med pakning af varer til forskellige kunder, såsom tømmerhandler, meget hurtigere og kvaliteten af pakningen er forbedret og gjort mere ensartet. ”Vi har allerede snakket med THORUP SMED A/S om at tilføje en løsning, hvor labels automatisk påsættes efter emballering”. THORUP SMED A/S har allerede erfaring med dette gennem andre projekter, hvor data overføres fra netværket til en labelprinter.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Thorup Smed A/S

Torupvej 4
7950 Erslev
Danmark
Thorup Smed A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.109