23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Festool Roadshow kommer til Dorch & Danola

Den 4. maj får vi hos Dorch & Danola besøg af Festools populære Roadshow, der blandt andet byder på spændende nyheder og demo-stande. Vi glæder os til en dag i det grønne værktøjs tegn sammen med vores kunder.

”Som de eneste på Fyn får vi hos Dorch & Danola besøg af Festool Roadshow, og vi glæder os rigtig meget til at byde alle Festool-interesserede velkommen til en festlig dag hos os på Ove Gjeddes Vej 7 i Odense”, siger Søren Madsen, der er salgschef hos Dorch & Danola. Festool Roadshow kommer hos Dorch & Danola den 4. maj fra kl. 10.00-14.00.

 

En festlig Festool-dag for alle Festool-fans
Hos Dorch & Danola bliver Festool Roadshow en dag med gang i den. Der vil være flere demo-stande med masser af værktøj, så vores kunder både kan se og prøve Festools maskiner, og der står Festool-specialister klar til at svare på spørgsmål. Der er altså god mulighed for at blive klogere på det grønne værktøj – og ikke nok med det, for Roadshow betyder også ekstra skarpe priser på Festools produkter, og det både fysisk på dagen og online hos Dorch & Danola i perioden 30.04.22-08.05.22.

På selve dagen er der også mulighed for at høre oplæg om enkelte Festool-produkter og ikke mindst at opleve Festools nyheder.

Når man bliver sulten og tørstig oven på al den snak om værktøj, kan man gå hen til Festools foodtruck og få sig en gratis burger og vand.

 

Værktøjs-eldorado hos Dorch & Danola
Den tyske familievirksomhed Festool har skabt værktøj i over 90 år, og de er kendt for at lave førsteklasses værktøj – og det både til professionelle og private. Man kan altid kende et Festool-produkt på den karakteristiske grønne farve, der står for kvalitet og pålidelighed.

Festool Roadshow har været i Danmark før, men det er første gang, Festools store truck besøger Dorch & Danola i Odense. ”Vores kunder vil træde ind i et grønt værktøjs-eldorado, når de besøger os den 4. maj – og det både ude og inde”, siger Søren Madsen.

Dorch & Danola A/S
Ove Gjeddes Vej 7
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84512028
P nummer: 1002696771

Kontaktperson

Marie-Christine Juul Larsen
Kommunikation
mcl@dorchdanola.dk

Send til en kollega

0.048