23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gesten Bådaptering ApS investerer i ny CNC maskine

Når Gesten Bådaptering ApS fremover laver specialinventar til den voksende flåde af dansk producerede lystbåde, så kan bearbejdningen bl.a. foregå på en helt ny SCM Accord 30 nst CNC maskine fra Gibotech.

Gesten Bådaptering ApS har specialiseret sig i opgaver indenfor aptering, specialinventar, formspænd og CNC fræsning af en række forskellige materialer, og det er altså det sidste område, der nu bliver styrket med den nye maskine.

SCM Accord 30 nst udmærker sig bl.a. ved at have et automatisk off loading system, som gør maskinen mere produktiv, da hele bearbejdningsområdet tømmes/- off loades på én gang. 

- Det automatiske off loading system betyder, at maskinen hurtigt kan loades med nye emner, og at operatøren i ro og mag kan tømme udløbsbordet for færdigbearbejdede emner, imens CNC maskinen bearbejder de næste emner. På den måde kan man øge produktiviteten markant, fordi operatøren ikke skal stå og vente og fordi maskinen kan være i gang hele tiden, lyder det fra Henrik Thomsen, Product Manager CNC i Gibotech.

Store forventninger
Den nye SCM Accord maskine skal bruges til at neste krydsfinérplader ud og anden pladebearbejdning. Gesten Bådaptering ApS har i forvejen en CMS Karat fra 2008, som også blev leveret af Gibotech, og det er planen, at den nye maskine skal være med til at aflaste Karat maskinen, der er mere egnet til andre opgaver.

- Vi er rigtig glade for vores CMS Karat, men vi ville gerne tilføje en specialmaskine til krydsfinér til maskinparken. Det var derfor helt naturligt at spørge Gibotech igen, og vi har fået rigtig god rådgivning til valg af den nye maskine, som skal være med til at skaffe endnu flere ordrer, lyder det fra Carsten Reinholdt Petersen, Project Manager hos Gesten Baadaptering Aps.

Gesten Bådaptering ApS blev grundlagt i 1978 og blev etableret for at efterkomme en stigende efterspørgsel på velproduceret aptering af designmæssig høj kvalitet til den voksende flåde af dansk producerede lystbåde i privat eje.

I dag er virksomheden en af Danmarks største apteringsvirksomheder og særligt specialiseret i produktion af højkvalitetsaptering til eksklusive lystbåde og super yachts.

Hvis du også vil have en effektiv CNC maskine, så kontakt Henrik Thomsen på hgt@gibotech.dk eller 20 66 35 18.

 

 

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312
P nummer: 1002328137

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047