23948sdkhjf

Et opkald kan spare milliontab

| Medlemsnyhed | Indrykket af Atradius

Flere gange om året oplever jeg, at mine kunder taber millioner på grund af svindel. Ofte er der tale om identitetstyveri, og svindelen er særligt udbredt i sektorer med let omsættelige varer, ikke mindst fødevarer.

Af John Vinther, brancheekspert inden for  fødevare- og landbrugssektoren hos Atradius

Det er til stor ærgrelse, når jeg stadig oplever tab hos mine kunder, som følge af identitetstyveri. Mine kunder oplever et stigende antal forsøg på identitetstyveri, som kan koste og desværre stadig koster milliontab. Den øgede digitalisering og nethandel gør ikke risikoen for identitetstyveri mindre.

Men med et opkald til din købers officielle telefonnummer, kan du faktisk ofte få hurtig afklaring på, om en køber er en potentiel identitetstyv. Du kan sikre, at kontaktpersonen er ansat hos en etableret og kreditværdig køber og hermed bemyndiget til at indgå ordrer.

Identitetstyveri ligner på mange punkter Covid 19, med konstante ændringer i variant/udseende, og ved vi aldrig helt, hvor store konsekvenser det kan få.

Kreativiteten er stor, når identitetstyven kontakter dig og udgiver sig for at være ansat og bemyndiget til at foretage indkøb af varer på vegne af en ellers veletableret og kreditværdig virksomhed. Jeg er netop blevet orienteret af en kunde, hvor en køber under falsk identitet bestilte varer til Spanien og kort forinden ankomst, blev varen omdirigeret under påskud af, at varen var videresolgt til ny destination. Dette sker indimellem under normal samhandel og eksportøren tillod derfor varen omdirigeret. Efterfølgende viste det sig at indkøber ikke var ansat hos køber.

Det vigtigste råd, jeg kan give dig: Jeg kan kun stærkt anbefale dig et opkald til købers officielle telefonnummer, som en integreret og fast procedure i din kreditpolitik. Jeg vil gå så langt som at sige, at bør det være et fast og ufravigeligt punkt, i din kreditpolitik.

I Atradius får vi ofte først viden om forsøg på identitetstyveri, når de første leverancer er gået afsted og vores kunder efterfølgende får mistanke om, at der noget galt. Vi advarer straks vores kunder om risikoen for identitetstyveri, men desværre er det for sent for de første leverandører, der har afsendt/udleveret varen.

Der er generelt heller ikke meget hjælp at hente fra myndigheder, når først varen er afsendt.

Jeg har på konkret og tæt hold oplevet sager, hvor der opstod mulighed for at tage identitetstyven på ’fersk gerning’, men hvor det ikke var muligt at få hjælp fra myndigheder i situationen.

De fleste vil nok forvente at dette simple tjek altid finder sted, men når ordren er i hus og identitetstyven presser for hurtig levering og salget skal afsluttes, så går det stadig galt.

Jeg har arbejdet med Credit Management og kreditpolitik i Landbrug og Fødevarebranchen i mere end 30 år og jeg oplever desværre stadig tab, som følge af identitetstyveri, selv for virksomheder, som generelt har helt styr på deres Credit Management og kreditpolitik. 

Identitetssvindel er udbredt i Landbrug- og Fødevarebranchen, men også i andre brancher, hvor der handles let omsættelige varer.

Hvis du har lyst til at vide mere, anbefaler jeg vores vejledning ’Identitetssvindel’, hvor du finder konkrete eksempler på forsøg på identitetssvindel.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Atradius

Sjællandsbroen 21
2450 København SV
Danmark
Atradius

Send til en kollega

0.109