23948sdkhjf

Tætpakket program og 550 topmotiverede udsilllere på hi 2021

| Medlemsnyhed | Indrykket af hi Tech & Industry Scandinavia

En firbenet robothund og en prisvindende nødstopknap rykker sammen med et væld af andre innovative opfindelser i den kommende uge ind i MCH Messecenter Herning, når hi Tech & Industry Scandinavia 2021 åbner dørene til tre inspirerende messedage.

Drømmer man sig til sorte - måske endda grønne - tal på bundlinjen, øget effektivisering og færre fejl i produktionen, er hi-messen det rette sted at vende blikket. Fra 5.-7. oktober 2021 bliver krydsfeltet mellem teknologi og industri foldet ud, når 550 topmotiverede udstillere står klar til at præsentere industriens nyeste løsninger og sågar verdensnyheder ved hi Tech & Industry Scandinavia i MCH Messecenter Herning.

Igennem 5 årtier har hi-messen repræsenteret bredden i dansk industri, og det fornægter sig ikke ved dette års messe. Besøgende kan glæde sig til at opleve alt fra en førerløs lastbil til verdens grønneste pasteuriseringsanlæg, ligesom der i det store event- og konferenceprogram kan hentes viden om alt fra bæredygtige forsyningskæder til kunstig intelligens.

- Mange af udstillerne og samarbejdspartnerne har ikke været på messe i lang tid, så de har lagt sig ekstra meget i selen denne gang og ser frem til at mødes og til at præsentere de mange nye produkter, løsninger og idéer, som de har udviklet på under landets nedlukning. Der bliver virkelig noget at komme efter for de besøgende, og derfor tror jeg også, at de bliver nødt til at spørge sig selv, om én dag er nok til at opleve det hele, siger projektchef i MCH Mona Jakobsen.

Platform til netværk og vidensdeling
De danske produktionsvirksomheder har i særdeleshed noget at komme efter på årets hi-messe. Det understreger Jacob Kjeldsen, medlem af messekomitéen og chef for Danmarks største faglige netværk af produktionsvirksomheder, Fremstillingsindustrien, som er den del af Dansk Industri. Fremstillingsindustrien er både repræsenteret med en stand i Hal K samt en stand i eventområdet Technomania i Hal F.

- Vi har savnet messer. Mindre konferencer og netværksarrangementer kan én ting, men en messe som hi er en utrolig vigtig platform til effektivt at sprede viden på tværs af brancher, til at opbygge nye relationer og til at opleve de nyeste produkter og teknologier fysisk. Det fysiske møde er kun blevet vigtigere efter en tid med nedlukninger, og netop derfor bør vores medlemmer deltage; dels for at sælge, men i mindst lige så høj grad for at møde kunder og kolleger, for at inspirere og for selv at blive inspireret. Det kan man på teknologi- og industrimessen i Herning, siger Jacob Kjeldsen.

Jakob Kjeldsen har siddet med i juryen bag hi Sustainable Development Award og står 6. oktober for at overrække den prestigefyldte bæredygtighedspris, der i år er sponsoreret af Fremstillingsindustrien og Dansk Industri. Prisen overrækkes til en udstiller, der har gjort en særlig indsats for at inkorporere bæredygtige praksisser i sin produktion. På messens åbningsdag 5. oktober uddeles også DIRA Automatiseringsprisen 2021, der hylder den bedste robot- og automatiseringsløsning.

Inspirerende events og internationale speakere
Årets program er spækket med inspirerende indhold fra både ind- og udland, som henvender sig til en bred skare på tværs af brancher. Således kan besøgende se frem til ikke færre end 118 konferencesessioner fordelt over de tre messedage, og talerstolen bliver indtaget af store navne som Anders Nielsen, CTO ved Vestas Wind Systems, Jens Peter Clausen, VP hos Google, Lars Seier, stifter af Concordium, og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

Foruden bredden er hi-messen også kendetegnet ved dens målrettethed og muligheden for at netværke. Tirsdag er Hal F omdrejningspunkt for vindsektoren og arrangementet Wind Energy Denmark, der fokuserer på den globale grønne omstilling med blandt andet workshops, paneldebatter og netværksaktiviteter.

Vil man tankes op med den nyeste teknologiske viden og inspireres til morgendagens store innovation, er Technomania stedet at besøge. Onsdag og torsdag omdannes Hal F til et 3.500 kvadratmeter stort oplevelsesunivers med det sidste nye inden for bæredygtig industri og teknologi. Hi-messen byder desuden på særområder og events som The Smart Company, 3D Tech, Eksportkonference, Data Centers Denmark og Maskinsikkerhedskonference.

Igen i år danner messen også ramme om International Food Contest (IFC) i Hal D, der samler fødevareindustrien til netværk, nye produkter, teknologi og maskineri. I år kan besøgende tage del i den internationale konference IFC Water Congress, ligesom de kan glæde sig til at opleve Danmarks bedste mejeriprodukter blive hædret på messens åbningsdag.

Den officielle åbning af hi Tech & Industry Scandinavia 2021 finder sted tirsdag 5. oktober, hvor Dorte West (V), borgmester i Herning Kommune, holder åbningstale. 

Hent din billet til hi Tech & Industry Scandinavia 2021 her. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
hi Tech & Industry Scandinavia

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
hi Tech & Industry Scandinavia

Send til en kollega

0.094