23948sdkhjf

Limentusiast takker af efter 14 år hos PKI Supply

| Medlemsnyhed | Indrykket af PKI Supply A/S

Asbjørn Tranekær takker af og går på pension efter samlet 40 år i limbranchen og 14 år hos PKI Supply. Det bliver markeret med en reception onsdag d. 6. oktober under hi-messen.

Asbjørn Tranekær kan se tilbage på et langt arbejdsliv. For med et arbejdsliv, som begyndte i 1961, da han blev fejedreng hos Gærum Dørfabrik, har han ikke haft én eneste dags ledighed.

Og det var faktisk tjansen som fejedreng, som var skyld i, at Asbjørn Tranekær fik øjnene op for limbranchen. Hos Gærum Dørfabrik fik han nemlig lov til at hjælpe til ved limpressen, ligesom han hjalp med at blande limen. Herfra startede Asbjørn Tranekær sin 40 år lange karriere i limbranchen, som har budt på flere sceneskift gennem årene.

Asbjørn Tranekær har både arbejdet som fabriksmand, hvor han producerede gulve og døre hos Jutland Profil og derfra fik erfaring med, hvad lim skal kunne i produktionen. Derudover har han også haft sin egen virksomhed, som han grundlagde i 2003 under navnet Tranekær Teknik, som beskæftigede sig med rådgivning og salg inden for varer til og fra træindustrien. I 2007 blev han en del af industrilimsproducenten PKI Supply i Fredericia, og han fulgte med, da PKI Supply i 2021 blev en del af Dana Lim. 

Torsdag d. 30. september har han officielt sidste arbejdsdag hos PKI Supply, men han siger farvel til kolleger, kunder og samarbejdspartnere under hi-messen i Herning. Her vil PKI Supply og Dana Lim nemlig holde en reception for Asbjørn Tranekær onsdag d. 6. oktober kl. 14.30 på stand K8320.01 i Hal K.

Medlemsnyhed

Indrykket af
PKI Supply A/S

Københavnsvej 220
4600 Køge
Danmark
PKI Supply A/S

Send til en kollega

0.078