23948sdkhjf

Øg salget med gode historier

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Produktions Univers

Du kan med fordel kombinere din indsats i marketing og salg til alles fordel. Sælgerne (og dine andre kolleger) har mange historier, og den marketingansvarlige kan fortælle dem på en måde, så de øger salget.

Arbejder du med salg og marketing, men frygter at være "for sælgende"? Det er der en nem løsning på.

Din virksomhed og dine kolleger gemmer på mange gode historier, som du kan bruge til at øge salget. Nogle af de mest effektive historier kan du hive ud af sælgerne. Mange af sælgerne vil nok have for travlt med at nå deres tal til at opdage, at dit arbejde kan hjælpe dem. Men så må du sørge for at følge med i deres arbejde eller spørge til deres oplevelser, når I spiser frokost.

De historier, du især skal samle på, indeholder problemer som ...

  • I løste for kunden
  • Ingen andre kunne løse før jer
  • Opstod efter jeres salg og blev løst

Måske vil du endda støde på nogle problemer, som I ikke kunne løse. Dem behøver du ikke at tale med sælgerne om. Det vil i stedet være en god idé at se på, om I vil forsøge at løse dem og gøre en god historie ud af det på længere sigt.

Når du fortæller historier om problemer, kan nye kunder se sig selv i dem. Dit mål er selvfølgelig stadigvæk at øge salget, men så længe du fokuserer på kundernes problemer, bliver du ikke "for sælgende".

De rendyrkede problemhistorier kan du finde hos sælgere og kundesupport. Men resten af din virksomhed gemmer også på mange gode historier.

Da vi i Dansk Produktions Univers fik en ny seniorrådgiver med Lean som speciale, førte det til en række historier. Og det var kun begyndelsen.

Du kan få inspiration til at fortælle gode historier i din marketing – uden at få stress eller at lyde for sælgende – i vores nye blogpost om at lette dine sælgeres arbejde med gode historier i marketing.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Produktions Univers

Spettrupvej 7B
8722 Hedensted
Danmark
Dansk Produktions Univers

Send til en kollega

0.047