23948sdkhjf

Udlært fra EL:CON med gode erfaringer i bagagen

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Mikkel Kastberg Faarup, Benny Nyeland Pedersen og Christian Dehli er alle blevet udlært elektriker fra EL:CON i juni.

”Vi har haft et fantastisk samarbejde i min afdeling, og jeg har fået ansvar og prøvet mig selv af i forskellige sammenhænge”, fortæller Mikkel Kastberg Faarup om sin læretid hos EL:CON Viborg. Mikkel blev hurtigt bidt af industriopgaverne, da han startede som lærling i EL:CON. Der er nemlig bredde i opgaverne, mener han: ”Man kan lave alt fra procesanlæg og robotter til maskinservice, og jeg har prøvet kræfter med en masse forskelligt”.

Et godt samarbejde fremhæves også af Benny Nyeland Pedersen, der er udlært fra EL:CON Holstebro: ”En af de bedste oplevelser har været et boligrenoveringsprojekt, hvor der var et unikt læringsmiljø, og hvor der blev fokuseret rigtig meget på at optimere og blive bedre. Det var virkelig fedt”, fortæller Benny. Han har også været begejstret for EL:CONs Buddyordning, hvor alle lærlinge er tilknyttet en medarbejder, de kan gå til med spørgsmål og udfordringer. ”De buddies, jeg har haft, har været gode til at række ud og høre, hvordan man går og har det” slutter Benny.

Både Benny og Mikkel har brilleret til deres afsluttende eksamen og modtager fagets medalje. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med de to nye elektrikere, der begge fortsætter i EL:CON.
Stort tillykke til alle vores lærlinge, der er udlært i juni!


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.062