23948sdkhjf

Efter 50 år og 966 kirker drosler møbelfabrikken ned

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Håndværk

– I 1982 stod der en rejsende udenfor og sagde at vi skulle være med til at lave Aarhus Musikhus. Det lød lidt for stort, så jeg sagde at det kunne vi da slet ikke klare. Så kørte han igen. Men ugen efter var han tilbage.

Indretning i kirker, musikhuse, herregårde, slotte og klostre. Alt det og meget mere kan Poul og Irene Poulsen skrive på referencelisten efter 50 år som møbelpolstrere.

CVR nummeret til Poulsens Møbelfabrik i Skive, blev nemlig hentet den 13. maj 1971.

– Vi startede som almindelige møbelpolstrere med planer om en fabrik. Og derfor har vi også været medlem af Dansk Håndværks polstrersektion næsten fra starten. Men da vi efter kort tid fik en ordre fra en lokal møbelhandler på hynder til en kirke, havde vi en fornemmelse af at det var et område, vi kunne få mere ud af, fortæller Poul Poulsen.

En rejsende kom forbi
Men i 1980’erne dukkede et andet område op, som også kom til at spille en stor rolle for udviklingen af forretningen.

– I 1982 stod der en rejsende udenfor virksomheden og sagde at vi skulle være med til at lave Aarhus Musikhus. Det lød lidt for stort, så jeg grinte og sagde, at det kunne vi da slet ikke gøre noget ved. Så kørte han igen.

Men ugen efter var han tilbage igen og nu havde han taget en kollega med: “I skal altså være med, for vi kan ikke finde andre”, lød det.

– Så tog vi ordren, hvor vi skulle lave halvdelen af de 1700 stole, der skulle bruges i det nye musikhus. På det tidspunkt var det en rigtigt stor opgave for os og jeg må indrømme, at det var lidt med sved på panden og bankende hjerter vi gik i gang, husker Poul Poulsen.

Arbejdet var så omfattende at virksomheden i den periode endte med at have 9 ansatte. Og derefter gik det slag i slag med musikhuse – blandt andet i Odense og sågar i Hamborg.

Gjorde kirker til et speciale
Men arbejdet med kirkeinventar lurede stadigt i baghovedet. Her var et område, der kunne dyrkes meget mere, mente både Irene og Poul. Men de vidste også at de nok skulle holde kortene tæt til kroppe, så der ikke var andre, der lurede dem. Så i al stilfærdighed skabte de hjemmesiden kirkeinventar. Poul tog sig af det faglige polstrerarbejde mens Irene stod for design. Hun blev godkendt af provstierne til at sammensætte farver.

Allerede en måned efter at netsiden var gået i luften, ringede telefonen fra Færøerne med en stor opgave. Men her var der et problem, for der skulle også laves møbler:

– Der var jeg lidt på den, for jeg kunne ikke lave træ. Men det kunne min nabo, så vi gik sammen. Vi lod være med at samle møbler, så det hele kunne pakkes sammen i to containere. Vi fulgte med og brugte kirken som værksted og sammen med nogle snedkere samlede inventaret på stedet. På den måde fik vi oplevelse på Færøerne med, fortæller Poul Poulsen.

Drosler ned
Siden da er kirkeopgaverne rullet ind. Men efter 50 år med virksomheden har Irene og Poul nu valgt at drosle ned. Afdelingen, der arbejder med kirker og lignende opgaver er solgt fra, så de selv efter at have markeret 50 års jubilæet, kan fortsætte i et lidt mere afdæmpet tempo. Men de afleverer en referenceliste der siger spar-to til de fleste. Helt præcist har de sammen tages sig af indretningen af 966 kirker.


Kommentarer

Peter Godiksen
Rart når der ind imellem kommer en guld historie frem fra kulisserne, hermed tillykke med jeres livsværk og flotte resultat. :)

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Håndværk

Islands Brygge 26
2300 København S
Danmark
Dansk Håndværk

Send til en kollega

0.062