23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Introduktion af ny ventilatordesignlinje: Standard Line

BarkerBille introducerer en ny linje af ventilatorer som et omkostningseffektivt alternativ til mindre ventilatorer.

BarkerBilles nye Standard Line-ventilatorer er et standardiseret alternativ til deres typiske kundetilpassede centrifugalventilatorer og anvendes til luftmængder op til 20.000 m3/h.

Disse standardiserede ventilatorer har typebetegnelsen TP, og de adskiller sig hovedsageligt på brugen af en slankere og ensartet hjulkonstruktion, der gør typen til et godt valg til mindre opgaver <20.000 m3/h med ren eller let støvholdig luft, fx røggas.

Energi- og omkostningseffektive ventilatorer i solidt design
De nye TP-løbehjul er konstrueret med aerodynamisk indløb og høj virkningsgrad, mens de statiske dele og lejer er identiske med dem fra vores gennemtestede Industrial Line. Denne kombination resulterer i en helt ny serie af små energi- og omkostningseffektive industriventilatorer i et solidt design, forklarer Construction Manager hos BarkerBille, Palle Shultz.

I standardisering ligger, at der, modsat ventilatorerne i BarkerBilles Industrial og Heavy Duty Line, ikke er mulighed for at finjustere hjulets parametre for fuldstændig tilpasning til den individuelle opgave. For små ventilatorer er det dog af mindre betydning.

Første 26 Standard Line-ventilatorer testet og leveret
De første to ordrer på TP-ventilatorer er netop blevet leveret til to af BarkerBilles kunder. Det drejer sig om 2 stk. renluftsventilatorer samt 24 stk. ventilatorer til brug ved malerstationer.

– Da det er en ny konstruktion, blev den performance-testet forud for afsendelse for at verificere ventilatorernes virkningsgrad og ydelse, forklarer Palle Shultz og fortsætter:

– Testresultaterne var meget tilfredsstillende og matchede ventilatorernes beregnede kurvedata, hvorfor vi er overbeviste om, at denne designlinje bliver et godt alternativ for vores kunder i nogle tilfælde.

BarkerBille A/S
Borupvang 1A
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27249698
P nummer: 1009980241

Kontaktperson

HI
Helene Ipsen
Marketing & Communications
ahi@moldow.com

Send til en kollega

0.047