23948sdkhjf

Dette skal du vide, hvis du handler med USA

| Medlemsnyhed | Indrykket af Atradius

Civil uro, en ny præsident og en hårdt trængt amerikansk økonomi. Handler du med USA? Så giver denne artikel dig et overblik over, hvad du skal vide her og nu.

Det private forbrug skal op. USA har derfor vedtaget en stimuli check på op til 2000 dollars svarende til lidt over 12.300 kroner. Checken bliver sendt direkte til de amerikanske statsborgere, og skal sætte gang i privatforbruget.

Detailhandlen i USA er da også blandt de industrier, som har lidt store tab, grundet den midlertidige lukning af butikkerne under Covid-19. Andre industrier som hotel, restaurations- og rejsebranchen er, som i Danmark, også hårdt ramt. Dog er stigningen i insolvens blandt virksomheder ikke så markant som forventet.

Den amerikanske regering er sat til at give en betydelig statsstimuli til den hårdt trængte økonomi, og BNP’en er derfor forventet at stige med 4,2% i 2021. Det betyder, at den vil nå samme niveau, som den lå på i slutningen af 2019.

Biden tilbagekalder handelshindringer

Den nye administration i Det Hvide Hus med Joe Biden i spidsen spås til at rulle mange af de handelshindringer tilbage, som den daværende præsident Donald Trump satte i søen. Det kan føre til en ændring i udbud og efterspørgsel.

Indenlandske produkter vil højst sandsynligt blive påvirket af den øgede import til USA, men da handelshindringer står til at blive rullet tilbage, vil det også medføre et boost til amerikansk eksport.  

Civil uro

Optakten til Joe Bidens indsættelse blev mødt med demonstranter som stormede den amerikanske kongres. Yderligere civil uro kan ikke udelukkes, men det er forventet, at det ikke vil påvirke de amerikanske virksomheders import og eksport.

Vaccinen kommer, men det tager tid

Udrulningen af Covid-19 vaccinen tager længere tid end forventet. Det betyder, at de industrier som særligt er påvirket af pandemien kan se frem til betydelig fremgang i takt med, at vaccinen bliver mere udbredt.

Er du også interesseret i at læse mere? Hvordan står det for eksempel til blandt de små- og mellemstore virksomheder i USA? Og hvorfor har nogle amerikanske virksomheder været mere robuste end andre under pandemien?

Læs med og få svarene her. 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Atradius

Sluseholmen 8A
2450 København SV
Danmark
Atradius

Send til en kollega

0.194