23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Velkommen til Kasper, Træinformations fagtekniske chef

Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Kasper Birkedal Kristensen, der fra 15. november 2020 vil fungere som fagteknisk chef hos Træinformation.

Kasper kommer primært til at sidde med ansvaret for kvaliteten af Træinformations tekniske materiale, kursusudvikling og undervisning, herunder udvikling af publikationer og programmer til statiske beregninger af trækonstruktioner. Som fagteknisk chef bliver Kasper en person man kan spørge til råds og læne sig op ad i beslutningsprocesser.

 Kasper er civilingeniør og specialist i trækonstruktioner. Han har senest været ansat som fagleder for trækonstruktioner i COWI, hvor han også var ansvarlig for vidensdeling og ledelse af COWI og Arkitema’s faglige netværk for træbyggeri i Skandinavien. Kasper har mange års erfaring med projektering af nybyggeri og ombygninger og har en omfattende viden om bygningskonstruktioner, materialer og træteknik. Kaspers erfaring stammer fra såvel danske som flere internationale projekter, og som projektleder har han opnået stor erfaring i samarbejde med bygherrer, arkitekter og entreprenører i byggebranchen. Kasper underviser desuden som ekstern lektor på Arkitektskolen i København.

 Kasper fortæller: ”Jeg er født ind i en familie af tømrere og snedkere gennem flere generationer og har derfor tidligt forelsket mig i træets menneskenære skala og karakter. Som bygningsingeniør er jeg fortrolig med træ som byggemateriale, og jeg er fortaler for etagebyggeri med bærende konstruktioner i træ, for vi har teknologien til det i dag. Træ har en aktuel og vigtig rolle i den grønne omstilling, som byggeriet står foran. Jeg glæder mig meget til at formidle og rådgive om trækonstruktioner og til at samarbejde med byggebranchen om udviklingen af træbyggeri i Danmark.”

Om Træinformation
Træinformation har siden 1954 forsynet den danske byggebranche og private forbrugere med viden om anvendelse og vedligeholdelse af træ. Organisationen har i dag knap 1000 medlemsvirksomheder.

For yderligere oplysninger, kontakt gerne direktør Mikael Koch på telefon 40981222 eller e-mail mk@traeinfo.dk.

› Læs mere om, hvad Træinformation kan gøre for dig

Træinformation
Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57009012
P nummer: 1002056252

Kontaktperson

Maria Nielsen
Salg og kommunikationsansvarlig
+45 45280333 mn@traeinfo.dk

Send til en kollega

0.047