Super Eg rider stærkt med på den grønne bølge
Efterspørgslen vokser på trægulve, der fx kan bidrage med vigtige point ved en DGNB-certificering. Hos Moland har man de seneste måneder har slået alle rekorder – alene i forhold til sidste år er der afsendt 60 % flere gulvprøver.
I juli offentliggjorde Træinformation sin seneste pjece i serien Træfakta – denne gang med temaet DGNB-certificering, og hvordan trægulve kan bidrage med vigtige point. Tendensen er ikke til at tage fejl af: Byggeriet får i stigende grad brug for at anvende træ, og her udgør gulvene i kraft af de mange kvadratmeter en afgørende del af den samlede ligning.
Hos Moland i Skive er det en tendens, der tydeligt afspejles i interessen for gulvleverandørens gulvprøver, som pakkes og afsendes til hele landet. Her har man i efteråret oplevet en markant stigning i antallet af afsendte prøver på trægulve. I tørre tal drejer det sig om 60 procent flere prøver alene i perioden august-september sammenlignet med sidste år.
- Det er langt flere, end vi nogensinde før har sendt af sted i løbet af to måneder. Interessen kommer ikke kun fra private, men også fra håndværkere og forhandlere. Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen på trægulvene er en tendens, der er kommet for at blive og vil blive stærkere de kommende år, lyder vurderingen fra markedschef i Moland Jens Klampe.
Trægulv med samme styrke som erhvervslaminat
Molands salgskonsulenter er i øjeblikket på vej rundt til trælaster og bygherrer over hele landet for at præsentere satsningen Super Eg, der i tråd med tiden er et egetræsgulv, som også er PEFC-certificeret. Det betyder, at træet kan dokumenteres at stamme fra skove, der dyrkes bæredygtigt, og det er noget, der tæller i et byggeri, som fx skal DGNB-certificeres.
Men i modsætning til andre trægulve på markedet er Super Eg forstærket med otte lag titaniumlak, så det har meget høj styrke i bare 10 mm tykkelse. Gulvet er faktisk så slidstærkt og robust, at det er klassificeret i klasse 33, der svarer til et laminatgulv til erhvervsbrug.
- Mange ønsker trægulve, men vælger alligevel andre gulvbelægninger, som generelt er mindre vedligeholdelseskrævende. Traditionelle trægulve er jo ensbetydende med løbende behandlinger med olie og lak, slibning og almindelig pleje, hvis de skal blive ved med at holde sig pæne, forklarer Jens Klampe og uddyber:
- Vi ser det derfor som en gamechanger, at man nu har et trægulv, der er lige så slidstærkt og vedligeholdelsesfrit som et laminatgulv. Samtidig er det kun 10 mm tykt, hvor andre trægulve nemt kommer op på 14 mm og mere, fordi de skal kunne slibes løbende. Det betyder, at der fra starten er et markant lavere materialeforbrug. Og sådan som tendensen er, tror jeg, at vi kommer til at se flere af denne type løsninger, der giver træet mulighed for at spille en mere fremtrædende rolle i byggeriet, end vi har været vant til.
Siden 2016 har en lang række bygherrer stillet krav om certificeret træ i deres byggeprojekter, blandt andet i regi af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, der årligt køber ind for 50 mia. kr. Her giver træ med enten FSC- eller PEFC-certificering den bedste garanti for lovligt og bæredygtigt træ ifølge Træinformation.
