23948sdkhjf

Ekstremt stærkt egetræsgulv bliver ny gamechanger

| Medlemsnyhed | Indrykket af Moland Byggevarer A/S

SUPER EG er en helt ny type PEFC-certificeret plankegulv, som i blot 10 mm tykkelse er ekstremt slidstærkt. Hemmeligheden er toplagets otte titanium-lakeringer kombineret med en ultrahård HDF-kerne.

Alle vil gerne have trægulve, men alligevel vælger mange trægulvene fra. Hvorfor? Fordi trægulve normalt er ensbetydende med løbende behandlinger med olie og lak, slibning og almindelig pleje, hvis de skal blive ved med at holde sig pæne. Men det er slut nu.

Markedets stærkeste trægulv
Den førende byggevareleverandør Moland løfter nemlig sløret for SUPER EG, der er en helt ny type plankegulv. I blot 10 mm tykkelse er det så slidstærkt, uigennemtrængeligt og langtidsholdbart, at virksomheden ikke tøver med at tilbyde livstidsgaranti mod gennemslidning. Det understreger CEO i Moland Gruppen Carsten Rønberg:

- Du finder simpelthen ikke et stærkere plankegulv. SUPER EG giver alle fordelene ved et naturligt trægulv, men uden at man nogensinde behøver at bekymre sig om slibning og genlakering. Det betyder, at tømreren, gulvlæggeren, byggecenteret og andre, der forhandler gulve, nu kan tilbyde flotte ægte egetræsgulve, der er lige så slidstærke som laminatgulve i klasse 33 til erhvervsbrug, men selvfølgelig er langt flottere og mere naturlige.  

En potentiel gamechanger i gulvbranchen
SUPER EG er PEFC-certificeret, og plankerne opbygges af egetræ, som børstes og behandles med otte lag mat titanium-lak. Dermed fremhæves træets naturlige teksturer, og åretegningerne træder flot frem. Den stærke ultramatte lakering sikrer samtidig, at toplaget bliver fugtskyende i op til 12 timer og uigennemtrængeligt for væsker.

Plankernes kerne består af ultrahårdt HDF-træ, som giver meget høj trykstyrke og ekstrem modstandsevne mod stød fra almindelig brug. SUPER EG er desuden opbygget med træ på bagsiden, der giver plankerne stor stabilitet og eventuelt kan suppleres med 2 mm kork for at øge trinlydsdæmpningen.

- SUPER EG egner sig både til kommerciel brug og ude hos private boligejere, der gerne vil have det lækre naturlige look, som du kun kan få med et ægte trægulv, men uden al besværet med løbende vedligeholdelse. Med SUPER EG kan tømreren, gulvlæggeren, byggecenteret og andre professionelle nu levere et egetræsgulv, der holder sig flot år efter år uden at skulle slibes eller have olie og lak, og dét er så unikt, at det kan blive en gamechanger i branchen, understreger Jens Klampe, der er markedschef i Moland, til slut.

Selve montagen af SUPER EG går nemt og hurtigt takket være det effektive G5 klik-system, og gulvet lanceres i syv forskellige varianter, herunder sildebensgulv til svømmende lægning. Der er med andre ord masser af muligheder for at levere flotte individuelt prægede designløsninger med SUPER EG, uden at det koster ekstra i hverken arbejds- eller leveringstid.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Moland Byggevarer A/S

Strandvejen 16
7800 Skive
Danmark
Moland Byggevarer A/S

Send til en kollega

0.063