Vi skal have nyt gulv - og hvad så?
Der kan være mange grunde til, at gulvet skal renoveres. Der er samtidig mange muligheder for at en gulvrenovering efterfølgende skaber problemer og derfor er der flere ting, som skal undersøges og overvejes inden man går i gang.
Nye gulve står øverst på ønskesedlen hos mange bygningsejere. Det kan der være mange gode grunde til, hvis man spørger Frede Fruergaard Møller, som til daglig arbejder på Teknologisk Institut.
- Der kan være mange årsagen til at gulvet skal fornyes. Man døjer med fodkulde, og overvejer at lave gulvvarme, der er opstået skader på rørføringer under gulvet, som har givet anledning til opfugtning, der forekommer i højere grad end tidligere opstigende grundfugt, man ønsker et mere energirigtigt gulv – med mere varmeisolering eller man ønsker en ny overflade – fx træ i stedet for tæpper. Alle disse ønsker har nogle forudsætninger, og derfor kan man ikke ændre ret meget på gulvet uden først at undersøge, hvordan gulvkonstruktionen er opbygget, fortæller Frede Fruergaard Møller.
Gulvopbygning skaber opfugtning
Ifølge Frede Fruergaard Møller, er hovedparten af boligerne i Danmark opført i 1960’erne og 1970’erne, og i langt de fleste af disse huse er gulvet etableret som terrændæk – altså en gulvkonstruktion uden krybekælder eller kælder.
- Terrændæk-konstruktionerne blev ofte udført som et strøgulv på et betonklaplag, og under betonklaplaget var der jord, eller i bedste fald et kapillarbrydende lag, som skulle hindre at grundfugt påvirker gulvkonstruktionen, forklarer Frede Fruergaard Møller.
Selvom intentionerne har været nok så gode, har utallige undersøgelser vist, at der ofte er opstået problemer med opfugtning i gulvkonstruktionerne.
- Der er en række årsager til, at der er opstået fugt i gulvene. En af årsagerne er, at materialet under betonlaget ikke har ydet tilstrækkelig sikkerhed mod opstigende grundfugt - laget har ikke været tilstrækkelig kapillarbrydende. En anden årsag kan være, at rørføringer i strøgulvet har lækket vand på grund af gennemtæring eller at afløbsledninger har haft utætte samlinger, som har afstedkommet udsivning af spildevand – fx under badekar, køkkenvaske eller lignende. Det er også muligt, at strøgulvet har været overisoleret, hvilket har været årsag til kondensdannelse under isoleringen, på oversiden af betonlaget. Det kan også være at man tidligere har lagt en ny gulvbelægning direkte ovenpå det gamle oprindelige gulv, hvormed gulvet er blevet tættere og fugtbalancen i gulvet er blevet ændret. Disse typer opfugtninger har medført at der vokser skimmelsvamp i gulvkonstruktionen, og at træstrøer og andet organisk materiale i konstruktionen måske er blevet angrebet af råd og svamp, forklarer Frede Fruergaard Møller.
Læs hele artiklen og de gode råd
