23948sdkhjf

På med udstyret og bliv stilsikker på din arbejdsplads

| Medlemsnyhed | Indrykket af DENIOS ApS

Udstyr både udsmykker og udruster folk. Hvor tjekket er dit?

 Det er ikke lige meget, hvad du trækker i, på arbejdspladsen. I 2019 talte Arbejdsstyrelsen næsten 43.000 arbejdsulykker, og det er kun de anmeldte. Men lige så varierende som arbejdsforholdene kan være, lige så forskelligt udstyr kræver de. Her klæder vi dig på, så du kan bekæmpe dine sikkerhedstrusler.

 

Gå ikke ned på sikkerhedsudstyr

Tilbehøret både fuldender looket og er altafgørende for din sikkerhed. Listen er lang, så vi har udvalgt to af de mest gængse og udstyret dem med et stilsikkerhedstip. Du finder det komplette udvalg på vores hjemmeside.

 

Hovedbeskyttelse: Med en rette hjelm får du sikkerhed oven i hatten

Men hvornår skal hjelmen på? Det skal den, hvis der er fare for følgende:

-       At støde ind i objekter

-       Svingende objekter

-       Væltende objekter

-       Flyvende objekter

Stilsikkerhedstip: Det er ikke kun udseendet på hjelmen, der blegner, når solen har baget på den, eller den har ramt jorden. Skift den ud og vær på den (stil)sikre side.

 

Øjenbeskyttelse: Så er du sikker, hvis du får en på brillen

Kan du blive udsat for enten mekaniske indflydelser, farlige væsker eller stråling? Så er beskyttelsesbriller en obligatorisk del af uniformen. Her kan en entydig kodning hjælpe dig med at finde din sikkerhedstrussel og guide dig mod de rette briller:

·         ”uden” mekaniske risici / farer

·         3 dryppende og sprøjtende væsker

·         4 støv med en kornstørrelse > 5 μm

·         5 gasser, dampe, tåge, røg og støv med en kornstørrelse < 5 μm

·         8 lysbue ved kortslutning af elektriske anlæg

·         9 metalstænk

Stilsikkerhedstip: Tonet eller klart glas? Er stråling din trussel, er lystransmissionen i det tonede glas dit stærkeste våben. Det klare beskytter dine øjne mod bl.a. splinter.

 

Kontakt os – for en sikkerheds skyld

Du finder flere typer udstyr – og klæder – på vores hjemmeside sammen med råd til, hvordan du udpeger det rette til dig og dit arbejde. Vi sidder samtidig klar til at rådgive dig på 76 24 40 80.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
DENIOS ApS

Dannevirkevej 6
7000 Fredericia
Danmark
DENIOS ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.083