23948sdkhjf

Nu kan fordelene ved træbyggeri nemmere dokumenteres

| Medlemsnyhed | Indrykket af Træinformation

Fem nye miljøvaredeklarationer for konstruktionstræ gør det nu nemmere at dokumentere træs store klimafordele i forhold til andre byggematerialer. Det kan bane vejen for mere træbyggeri.

Regeringens målsætning om at nedsætte CO2-udslippet med 70 % inden 2030 har sat gang i alskens planer og nye forslag på tværs af sektorer. Også i byggesektoren, som står for cirka 40 % af Danmarks CO2-udledninger, er der gang i ideudviklingen.

En oplagt del af løsningen er at bygge mere i træ fremfor mere klimabelastende materialer. I byggeriet arbejder man med miljøvaredeklarationer eller EPD’er (Environmental Product Declaration), som dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber. Miljøvaredeklarationerne er vigtige redskaber, når fx klimabelastningen for et byggeri skal udregnes.

Fem nye miljøvaredeklarationer dokumenterer nu meget præcist træs egenskaber i de modeller, som beregner et byggeris klimabelastning. Miljødeklarationerne er udregnet for konstruktionstræ, der dækker nogle af byggeriets mest almindelige træprodukter.

Miljøvaredeklarationerne er udarbejdet i et samarbejde mellem de to organisationer Træinformation og træbranchens fælles informationsprojekt Træ.dk og er tredjepartsverificeret af Rambøll.

”Konstruktionstræ er det, der volumenmæssigt fylder mest i en bygning, og derfor giver den største effekt i forhold til at nedbringe bygningens CO2-udledning. Det gælder også pga. andre afledte effekter som mindre fundamenter og mindre transport, da træ er et relativt let byggemateriale”, forklarer Mikael Koch fra Træinformation.

› Læs mere og download EPD'erne


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Træinformation

Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Træinformation

Send til en kollega

0.063