23948sdkhjf
Del siden
Annonce

GTS Performanceregnskab 2020 er netop udkommet

Regnskabet giver en status på udviklingen i 2019. Det blev et år fyldt med spændende aktiviteter, der bidrager til dansk innovation, vækst og arbejdspladser med fokus på den grønne omstilling.

”Vi har stor effekt ud af at samarbejde med GTS-institutterne. Vi rykker os et kvantespring hver gang”, fortæller Dorte Zacho Martinsen, CEO i BM Silo, i en af de fem virksomhedscases, der er med i årets performanceregnskab. Du kan også læse om:

-          Aalborg Portland, der har samarbejdet med Teknologisk Institut om udvikling klimavenlig beton.

-          Rådgivningsvirksomheden Exigo A/S, der i samarbejde med Alexandra Instituttet har udviklet en digital løsning til byggeriet.

-          TRD Surfaces, som har brugt testfaciliteter hos FORCE Technology til at komme på markedet med en ny materialeteknologi, der bruges på stålemner som fx ventiler og dyser.

-          Hvordan Lundbeckfonden Emerge bruger Bioneer faciliteter og kompetencer som en form for videnbank for de biotekiværksættere, som fonden investerer i.

Den grønne omstilling

Den grønne omstilling er det overordnede tema i årets performanceregnskab. Læs om, hvordan GTS bidrager til udvikling af ny grøn viden og teknologi samt opbygger test- og udviklingsfaciliteter. Du gælder bl.a. et projekt, hvor DHI og Alexandra Instituttet er i gang med at udvikle en ny digital løsning til vandmiljø og vandsystemer. 

I regnskabet er der også en introduktion til GTS-institutterne, og du kan læse om samspillet med dansk erhvervsliv.

To dele

Som noget nyt består performanceregnskabet af to dele:

-          Et trykt performanceregnskab 2020, der giver en status på GTS-aktiviteter og fokus på den værdi, der skabes i erhvervsliv og samfund.

-          En digital publikation ”Årets tal 2020” med de samlede figurer og tal for GTS med en gennemgang af udviklingen i tallene i de sidste fem år. Hvis du gerne vil have tilsendt den trykte version, så kan du bestille den ved at sende en mail med adresse og antal til: info@gts-net.dk

Læs mere og hent publikationerne her

 

 

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.032