23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DFD's CSR-rapport offentliggjort

Vi er stolte af vores samfundsansvarlige resultater for 2019, som du kan læse i vores seneste CSR-rapport.

DFD’s CSR-rapport er nu landet, og vi har set frem til at kunne offentliggøre vores samfundsansvarlige resultater for 2019. Resultaterne bruger vi til at skubbe yderligere på vores ambitioner for 2020. Dem løfter vi også sløret for.  

Sidste år bød på en række højdepunkter, som også fortsat vil være byggesten i vores samfundsansvarlige arbejde. Rapporten – ”Ansvarlighed hele vejen rundt” – udkommer på bagkant af coronakrisen, som har tydeliggjort, at meget af det samfundsansvarlige arbejde og den relation, vi har til vores kunder, har været et godt afsæt til at komme gennem krisen.

CSR-arbejdet lægger op til tæt samarbejde med kunder
Vi har defineret tre primære indsatsområder i vores CSR-arbejde, som lægger op til et tæt samarbejde med kunder, leverandører og andre partnere:

  • Bæredygtighed – vi producerer ansvarligt samt forlænger tekstilernes levetid.
  • Social ansvarlighed – vi samarbejder med kommunernes jobcentre om rekruttering af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet og sikrer et inkluderende arbejdsmiljø.
  • Miljø – vi mindsker vores påvirkninger på miljøet og klimaet gennem konkrete handlinger.

Verdensmål 17 (Partnerskaber for handling) er centralt i arbejdet for at nå vores ambitioner, som bidrager til en ansvarlig udvikling i verden. Derudover arbejder vi med verdensmålene 6 (Rent vand og sanitet), 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), der indgår som konkrete målepunkter under indsatsområderne. Læs mere om dette på siderne 4-5 i rapporten.

100 % genanvendelse af kundernes tekstiler
For første gang i vores arbejde med genanvendelse opsætter vi nu et konkret mål. Senest i 2025 vil vi genanvende eller genbruge 100 % af kundernes kasserede tekstiler. Derfor har vi udvidet vores samarbejde med LEFTOVER, som er ejet af Klaus Samsøe og Kivitex.

Samarbejdet startede op i slutningen af 2019, og vi har store forventninger til det. Læs mere om, hvad samarbejdet indebærer i rapporten på siderne 8-9.

Samfundsmæssige gevinster på 22,3 mio. kr.
Gennem årene har vi haft et tæt og godt samarbejde med kommunernes jobcentre. Vores vaskerier er fordelt over hele Danmark, og vi ønsker at bidrage aktivt til de lokalsamfund, vi er til stede i. Det kan vi gøre gennem disse samarbejder. I 2019 har det medført samfundsgevinster på 22,3 mio. kr., som dækker over sparede overførselsindkomster og øgede skatteindtægter. Læs mere om dette og øvrige resultater på siderne 12-13.   

Fuld fokus på miljøområdet i 2020
Vi kan se et forbedringspotentiale i vores vand- og energiforbrug, og indsatserne for at nedbringe forbruget og vores miljøpåvirkninger er allerede godt i gang. Reduktionen af miljøpåvirkningerne vil særligt ske inden for rammerne af hhv. ISO 14001 (Miljøledelsessystem) og Svanemærkningen. Læs mere om initiativerne inden for miljøarbejdet på siderne 34-35.

CSR-rapporten kan du læse her

Textilia Group A/S
Kongebakken 1
2765 Sørum
Egedal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16963038
P nummer: 1004859336

Kontaktperson

SoM
Salg- og Marketing
+45 39750211 salg@dfd.dk

Send til en kollega

0.047