23948sdkhjf

Moelven startede året positivt

| Medlemsnyhed | Indrykket af Moelven Danmark A/S

Moelven startede året positivt, og coronavirus har endnu ikke påvirket koncernens drift væsentligt. Pandemien betyder til gengæld, at det er næsten umuligt at spå om fremtiden.

Moelven havde en omsætning på NOK 2.735,5 millioner i første kvartal, hvilket er en marginal stigning sammenlignet med samme periode sidste år (2.695,8). Driftsresultatet i første kvartal endte på NOK 69,6 millioner sammenlignet med NOK 140,9 millioner sidste år.

Resultatet før skat var minus NOK 30,5 millioner kroner sammenlignet med plus NOK 100,1 millioner kroner i første kvartal af 2019. De primære årsager til nedgangen er lavere avancer inden for den internationale trælastvirksomhed samt lavere aktivitetsniveauer inden for systemindretningselementer og byggemoduler i Sverige. Desuden var der en stærk negativ udvikling i markedsværdien for urealiserede finansielle instrumenter som følge af kraftig turbulens på de finansielle markeder.

- Vi leverer et driftsresultat, som ud fra forudsætningerne er rigtig godt. Dette skyldes god aktivitet i byggevarehandlen. Vi kan se en positiv udvikling på markedet for international trælæst sammenlignet med slutningen af sidste år samt en gunstig valutasituation for vores eksporterende enheder. Der er også sket en forbedring i ordreindtaget for vores enheder inden for modulbyggeri og limtræ," siger koncernchef Morten Kristiansen.

Coronaudbruddet
Coronapandemien har naturligvis præget koncernen, selvom de direkte konsekvenser af virusudbruddet hidtil ikke har været så store for os.

- Vi har haft et højere fravær end normalt som følge af coronasituationen, men i det store og hele har vi formået at opretholde både produktion og leverancer som planlagt. Vi oplever dog, at der sker ændringer med meget kort varsel, især på det internationale marked. Det har medført behov for lokale tilpasninger, og det handler om hele tiden at være på vagt, så man løbende kan håndtere en fortsat usikker situation. Vi har blandt andet justeret investeringsaktiviteten i en periode, indtil vi har et klarere overblik over konsekvenserne af virusudbruddet," siger Kristiansen.

Læs hele artiklen her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Moelven Danmark A/S

Herstedøstervej 27-29 C 1.sal
2620 Albertslund
Danmark
Moelven Danmark A/S

Send til en kollega

0.061