23948sdkhjf

Södras brandimprægnering C260 Xteriør blåstemplet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Södra Timber A/S

Brandimprægneringen C260 Xteriør overholder den nødvendige standard EN 16755 og har dermed dokumentation på, at den lever op til lovens krav.

Dokumentationen er verificeret af Research Institutes of Sweden (RISE) og er det endegyldige bevis på brandimprægneringens vejrbestandighed, som arkitekter og bygherrer altid bør forlange at se.

Der er er kommet skarp fokus på den vigtige EN 16755-standard, som dokumenterer, at brandimprægneret træ bevarer sine brandhæmmende egenskaber selv efter mange års vejrpåvirkning. Som arkitekt, entreprenør eller bygherre bør du have som højeste prioritet at kontrollere, at det brandimprægnerede træ, du anvender til facadebeklædning, kan dokumentere, at brandimprægneringen ikke udvaskes. Hvis produktet ikke overholder lovens krav, kan du blive draget til ansvar.

Skal kunne tåle mange års vejrpåvirkning
Nogle leverandører postulerer, at deres brandimprægnerede træ er godkendt i henhold til standarden EN 16755, som dokumenterer, at det brandimprægnerede træ har gennemgået en såkaldt accelereret vejrtest. Her bliver træet i et særligt klimakammer udsat for, hvad der svarer til mange års påvirkning med nedbør og UV-lys. Er testen bestået efter forskrifterne, er der dokumentation på, at træets brandhæmmende egenskaber også er tilstede i fremtiden. Men du skal vide, hvordan du kontrollerer, om den fremviste dokumentation er gyldig.

Disse tre punkter skal du altid kigge efter
For at du kan være fuldstændig sikker på, at det brandimprægnerede træ lever op til EN 16755-standarden, skal du være opmærksom på tre punkter og sikre dig, at alle punkterne fremgår af det dokument, leverandøren præsenterer. Ellers gælder dokumentationen ikke. Det drejer sig om disse tre punkter:

1. Moisture content (hygroskopicitet)
Fugtindholdet i det brandimprægnerede træ må efter den accelererede vejrtest højst være 28 procent. Er tallet højere, er der risiko for, at det brandhæmmende middel udvaskes.

2. HRR (Heat Release Rate)
Når det brandimprægnerede træ som led i den accelererede vejrtest bliver udsat for en efterfølgende brandtest, må træet ikke afgive mere varme end maksimalt 150 kW pr. kvadratmeter. Er værdien højere, lever de brandhæmmende egenskaber ikke længere op til lovens krav.

3. THR (Total Heat Release)
Den maksimale varmeafgivelse ved brandtest efter den accelererede vejrtest må ikke være højere end 20 procent i forhold til den maksimale varmeafgivelse ved brandtest før den accelererede vejrtest. Med andre ord må træets brandhæmmende egenskaber højst være reduceret med 20 procent for fortsat at kunne honorere lovens krav.

C260 Xteriør har bestået testen og er verificeret af RISE
- så dit ansvar stopper her
Södra kan dokumentere, at C260 Xteriør honorerer alle tre krav, og at vejrtesten er verificeret af RISE (Research Institutes of Sweden) i henhold til EN 16755. Med den dokumentation, som RISE har udfærdiget på baggrund af den accelererede vejrtest af C260 Xteriør, har du som arkitekt eller bygherre sikkerhed for, at der er tale om korrekt certificeret brandimprægnering til udvendige træfacader. Dit ansvar stopper her.

 Kontakt Jørgen Geel på 4045 4561.

Du kan læse mere om C260 Xteriør her

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Södra Timber A/S

Frydenborgvej 27 N, 1. sal
3400 Hillerød
Danmark
Södra Timber A/S

Send til en kollega

0.064