23948sdkhjf

Metsä-pavillonen – hurtigt byggeri med træelementer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Metsä Wood

Den bærende trækonstruktion til Metsä-pavillonen blev samlet på kun 11 dage. Pavillonen, der er opført på den finske ambassades grund i Tokyo, er et fælles projekt mellem Business Finland og Metsä Group.

Pavillonen vil blive anvendt som mødested i forbindelse med forskellige ambassademøder og Business Finland-arrangementer. Den vil også fungere som mødested for Finlands olympiske hold under sommer-OL i 2021 og de paralympiske lege. 

Præfabrikerede træelementer fremstillet af Kerto® LVL-elementer (lamineret tømmerfiner) gør byggeriet hurtigt, let og miljøvenligt. Kerto LVL-elementerne til Metsä-pavillonen blev fremstillet på Timberpoints fabrik i Finland.

Emballeringen af elementerne blev optimeret til det mindst mulige antal containere, i alt 16. Elementerne blev omhyggeligt emballeret under hensyntagen til logistikken i Japan: elementerne blev placeret i containerne i monteringsrækkefølge. Containerne blev afskibet fra Finland til Japan i februar og ankom til havnen i Yokohama 45 dage senere. 

Træelementer er nemme at håndtere i travle byområder

I Japan forbyder lovgivningen store transportkøretøjer i de indre storbyområder. Derfor var det nødvendigt med grundig logistikplanlægning, da elementerne til Metsä-pavillonen blev designet. Elementerne var maksimalt ni meter lange, så de nemt kunne transporteres i de smalle, travle gader. En ti tons tung lastbil bragte Kerto LVL-elementerne til byggepladsen i 20 partier med 4-5 partier pr. dag. 

Kerto LVL-elementernes lave vægt var en fordel rent transportmæssigt, og letheden gjorde det også nemmere at håndtere elementerne på byggepladsen.

“Elementerne kunne hurtigt samles på byggepladsen. Jo lettere elementerne er, desto nemmere er de også at samle”, siger Jyrki Huttunen, CEO i Puurakentajat Oy, den virksomhed, der er ansvarlig for opførelsen af pavillonen i Tokyo.

“Dette bidrog meget til samlingen på ambassadens lille grund. Og vi har naturligvis omfattende erfaringer med byggeri på byggepladser i finske byer”.

Huttunen var ansvarlig for samlingen af Metsä-pavillonen i Tokyo sammen med sit team. På byggepladsen var det den japanske arkitekt Atsushi Ueda, som overvågede byggeriet. Efter at Puurakentajat Oy havde afsluttet samlingen af trækonstruktionerne, var det Uedas teams tur til at montere vinduer og færdiggøre det indvendige og pavillonens synlige overflader. 

“Pavillonens design adskilte sig temmelig meget fra japansk stil og konstruktionsdesign. Det bedste er præfabrikeringen. Alt er produceret på fabrikken og derefter blot samlet på byggepladsen. Pavillonen stod færdig på relativt kort tid”, siger Ueda.

Enkle samlinger

Metsä-pavillonen blev delvist opført oven på en eksisterende betongarage, der tjente som fundament for pavillonen. 

“Lette træelementer er et perfekt valg, når det handler om at bygge på eksisterende konstruktioner. Hvis de er designet godt, kan nye trækonstruktioner nemt bygges oven på ældre fundamenter”, siger Huttunen.

Træelementer er generelt 4-5 gange lettere end beton eller stål, så maskinerne kan også være lettere. En enkel 25-tons mobilkran var mere end nok til at løfte Kerto LVL-elementerne på plads. Samlingerne mellem Kerto LVL-elementerne blev udført så enkelt som muligt, så der ikke var behov for specialværktøjer.

Efter de olympiske lege kan pavillonen demonteres og monteres et andet sted. Atsushi Ueda og hans virksomhed vil lede demonteringen, og de enkle samlinger gør dette til en nem opgave.

“De japanske tømrere har været meget nemme at arbejde sammen med, selv om vi ikke har et fælles sprog”, siger Huttunen. “Vi ved alle, hvem der laver hvad”.“Det ville være en fordel for begge lande, hvis vi udvikler denne forbindelse og dette netværk fremover”, siger Ueda. “Den nye æra med træbyggeri er netop startet i Japan. Jeg har en stærk tro på, at dette også er en stor mulighed for Finland”.

Se en Talking Wood-video med arkitekt Atsushi Ueda, der fortæller om det japanske og finske træbyggeri..

Læs mere om Metsä-pavillonen.

Billeder: https://databank.metsagroup.com/l/Rw99dNpKTzDS

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Viivi Kylämä, Marketing Manager, Metsä Wood,
tel. +358 40 820 9850, viivi.kylama@metsagroup.com

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Metsä Wood

Ørestads Boulevard 73, 4 sal
2300 København S
Danmark
Metsä Wood

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078