23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CLT er et af fremtidens byggematerialer

For at løse det fremtidige boligbehov er der behov for at bygge i højden. Hvis dette bliver løst med traditionelt byggeri i beton og stål, vil der ske en eksplosiv vækst i CO2-udledningen.

Derfor er der brug for at tænke i bæredygtige byggematerialer som fx CLT.

Holdbart, miljøvenligt og fleksibelt
CLT, også kaldet krydslamineret tømmer eller massive træelementer, består af flere lag brædder, der er limet sammen i krydsende lag. Derved opnår CLT samme styrkeegenskaber som betonelementer, men vejer kun cirka en femtedel. Dette giver fordele ved transport og montering samt mindre fundament og mindsker behovet for krankapacitet.

Effektiv og hurtig byggeproces
Idéen med at udvikle massive træelementer er, at skabe et byggesystem, der giver arkitektonisk frihed med store muligheder inden for byggekoncept og stil. Den simple byggemåde medvirker til, at risikoen for byggefejl minimeres på byggepladsen. Der lægges vægt på, at elementerne skal kunne håndteres og monteres af få folk og uden brug af store kraner. Byggeprocessen er effektiv og hurtig, særligt når der bruges færdige præfabrikerede facadeelementer.

> Læs mere om fordelene ved at bygge med CLT

Tømrerfirmas erfaringer med CLT
At byggeprocessen med CLT er effektiv og hurtig, kan Anders Brandelev Paulsen skrive under på. Hans tømrerfirma, Anker Damgaard Paulsen Aps, er i gang med at opføre 3 CLT-boligblokke på 3-4 etager i Næstved.

”Ved at bruge vores egne folk, kunne vi bedre planlægge byggeprocessen. Elementerne var nemme at arbejde med og bygge videre på, da vi selv kunne skrue elementerne sammen, det var smart og nemt”, udtaler Anders Brandelev Paulsen og fortsætter ”stort set hele byggeprocessen blev flyttet til vores tømrerentreprise, og det var kun få detaljer, som vi ikke selv kunne håndtere. Dertil gik byggeriet hurtigt, hvilket blandt andet skyldtes elementernes hurtige tørretid.”

> Læs om Anker Damgaard Paulsen Aps' erfaringer med CLT

Kursus om CLT den 4. marts i København og den 5. marts i Horsens
Vil du vide mere om, hvordan du kommer i gang med CLT-byggeri, så tilmeld dig vores kursus i næste uge. Her vil seks eksperter inden for CLT-byggeriet fortælle om alt fra besparelserne ved den kortere byggetid til brandforhold og akustik. Tilmeldingsfrist er på fredag den 28/2.

> Læs mere om kurset i CLT

Træinformation
Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57009012
P nummer: 1002056252

Kontaktperson

Maria Nielsen
Salg og kommunikationsansvarlig
+45 45280333 mn@traeinfo.dk

Send til en kollega

0.047