23948sdkhjf

Christian er udlært og fortsætter karrieren i EL:CON

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Christian Scherwin er d. 10. februar udlært elektriker ved EL:CONs afdeling i Roskilde.

I løbet af sin læretid har Christian stiftet bekendtskab med flere af afdelingerne i EL:CON Roskilde. ”Jeg har været tilknyttet Service, hvor jeg har løst en masse forskellige opgaver for industrikunder som Stena Recycling og BG Beton”, fortæller den nyudlærte elektriker. ”Jeg har også været en tur forbi Entreprise her i Roskilde, hvor jeg har arbejdet på en byggeplads”, fortsætter Christian, der har været glad for at kunne prøve flere opgaver af.

Også EL:CON Modul har været en positiv oplevelse for Christian, der gerne vil lære så meget som muligt. ”Det har været en god introduktion til mange af de områder, man kan arbejde med i EL:CON. Det giver et godt overblik over ens muligheder”, fortæller Christian.

Serviceleder Claus Andersen kan nikke genkende til Christians lærevillighed. ”Christian er en rigtig positiv medarbejder, som er dygtig til sine opgaver og gerne vil lære noget. Derfor er vi også glade for, at vi kan beholde ham i Service, hvor han skal fortsætte med at løse opgaver for vores industrikunder”, udtaler Claus.

Stort tillykke med svendebrevet Christian.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.109