23948sdkhjf

Teknisk sælger - Jylland/Fyn

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sonnimax A/S

Robust salgsprofil * Opsøgende salg * Rådgivning * Teknisk udstyr og service

Jobbet:

Med reference til direktøren bliver du en væsentlig brik i forhold til at styrke salget, primært inden for male- og sprøjteudstyr, service og tilbehør. Din fornemste opgave bliver at pleje og udvikle nye samt eksisterende kunderelationer i Jylland og på Fyn, så kunderne forbinder samarbejdet med Sonnimax som noget ud over det sædvanlige.

Din hverdag vil bl.a. bestå af følgende opgaver:

Planlægning af salgsindsatser
Opsøge salgsmuligheder hos nye kunder
Udvikling af salg hos eksisterende kunder
Løbende opfølgning og vedligeholdelse af CRM-system
Produktprogrammet er et af markedets stærkeste og bredeste, og for den rigtige kandidat er der tale om et spændende karrierejob. Godt købmandskab, evnen til at levere en solid teknisk support, kombineret med din vilje til at agere hurtigt og professionelt – både når det gælder salgsindsats og rådgivning – vil være afgørende parametre for din succes.

Kvalifikationer:

Du har en rigtig god teknisk forståelse og gerne teknisk salgserfaring. Har du erfaring fra industribranchen, vil dette være en fordel. Vigtigst er, at du brænder for salg, for at møde kunderne og skabe vækst. Du har flere års erfaring med opsøgende salg og forstår at motivere dig selv for at nå resultaterne. Med en solid salgsværkstøjskasse kan du løse opgaven lige fra mødebooking til at lukke ordren.

Du arbejder selvstændigt og er løsnings- og resultatorienteret. Herudover er du uformel, robust og konstruktivt tænkende – og du lader dig på ingen måde slå ud af et ”nej” fra kunden eller af mange bolde i luften. Det ligger naturligt for dig at samarbejde med et internt bagland, og du er stærk i både kommunikation og forhandling. Du behersker engelsk på forretningsniveau, og har du kendskab til tysk, vil det også være en fordel men ikke et krav. Derudover forventer vi, at du har flair for IT.

Du tilbydes:

Vil du gøre karriere inden for teknisk salg, så får du muligheden her. Der er tale om et levende og interessant job i en dynamisk vækstvirksomhed med et solidt fundament inden for sit felt. Kulturen i virksomheden bygger på en uformel omgangstone, hvor der er frihed under ansvar, og hvor der forventes en positiv indstilling og indsats fra den enkeltes side. Til gengæld får du stor indflydelse på det, der sker omkring dig, og du får en unik mulighed for at booste din salgskarriere. Du vil naturligvis gennemgå et grundigt oplæringsforløb.

Virksomheden:

Sonnimax A/S http://sonnimax.com/ er en veldrevet mindre virksomhed beliggende i Middelfart, som sælger og servicerer alle typer og størrelser af kundetilpassede anlæg til sandblæsning, slyngrensning, metallisering og malerudstyr. Sonnimax har et kompetent team af salgs- og serviceteknikere, der har mange års erfaring inden for branchen, og som er trænet i at rådgive kunderne omkring optimale løsninger inden for overfladebehandling. Med opkøbet af Castor & Sprayparts i 2017 blev Sonnimax styrket på overfladeteknik og er i dag en af de førende på markedet for udstyr til overfladebehandling. For at styrke den del af virksomheden yderligere søges en teknisk sælger til Jylland/Fyn.

Ansøg:

Din ansøgning og dit detaljerede CV mærkes ” 02.12.12” og uploades her. Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Al henvendelse behandles fortroligt.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakteAnn-Sophie Christiansen
asc@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40

Søg stilling her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sonnimax A/S

Nyvang 3
5500 Middelfart
Danmark
Sonnimax A/S

Send til en kollega

0.063