Invitation til møde om brandhæmmende træprodukter
Den 12. december kan du komme med til gå hjem-møde, når Teknologisk Institut inviterer indenfor til et møde om brandhæmmende træprodukter. Hør bl.a. oplæg fra Peder Fynholm, Teknologisk Institut og Jørgen Munch-Andersen, Træinformation.
På mødet, som bl.a. præsenterer resultater fra et projekt finansieret af InnoBYG og GI, vil der blive givet en status på igangværende aktiviteter omkring informationsindsats, ældning og levetid for brandhæmmende træprodukter samt status vedr. brandhæmmende træprodukter og præ-accepterede løsninger.
Da arrangementet er tæt på jul, vil vi servere gløgg og æbleskiver og der vil være mulighed for at netværke med oplægsholdere og deltagere.
Der er begrænset med pladser, kontakt derfor Lea Klaaborg, lkl@teknologisk.dk, for at tilmelde.
Praktisk:
Mødet afholdes den 12. december 2019 KL. 13.30-16.00, på Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup.