23948sdkhjf

God rådgivning og sparring er essentiel for JELD-WEN Estonia

| Medlemsnyhed | Indrykket af PKI Supply A/S

PKI Supply har siden 2017 været en vigtig sparringspartner og rådgiver for den estiske dørproducent JELD-WEN. Ud over at levere lim til JELD-WENs maskiner, fungerer PKI Supply også som rådgiver i valg af løsninger og optimering af produktionen.

JELD-WEN Estonia er en af PKI Supply’s mange estiske kunder. Den estiske producent af døre har i mange år brugt PKI Supply som leverandør af al sin industrilim, men for JELD-WEN har den tætte rådgivning og sparring været en af de store fordele ved samarbejdet.

- Vi har de seneste år investeret kraftigt i vores produktion. Det betyder, at vi har brug for at finde stærke samarbejdspartnere. Jeg har kendt Morten Revsbech fra PKI Supply i mere end 15 år, og jeg beder ofte om Mortens hjælp, når vi f.eks. skal finde en ny maskinleverandør. Jeg ved, at Morten har indsigt i vores produktion og kan stille de rigtige spørgsmål til leverandørerne. Jeg oplever ikke Morten som en konsulent, men nærmere som en tæt samarbejdspartner, og det betyder meget for mig, siger Erik Fogtmann, projektleder hos JELD-WEN Estonia.

Den dybe indsigt i JELD-WEN’s produktion har også betydet, at Morten Revsbech har kunnet rådgive JELD-WEN til at udskifte sin lim for at være på forkant med de krav, som kunderne stiller. Samtidig har JELD-WEN også været på forkant i forhold til udskiftning af sine pressere og limen hertil. Det betød, at JELD-WEN i april 2019 skiftede til Profect® 2409, som er en af PKI Supply’s bedste D4-lime.

 - I samarbejde med Morten fandt vi ud af, at vi skulle skifte vores gamle lim ud med Profect® 2409. Vi har testet limen i samarbejde med Morten og ved, at den fungerer rigtig godt til vores produkter. Det betyder, at vi nu har den bedste limtype allerede inden, vi har skiftet over til det nye store Weinig-anlæg. Og vi tror på, at de produkter, vi får levereret fra PKI Supply, er de bedste, vi kan få, siger Erik Fogtmann. 

På den måde er JELD-WEN klar til efterårets store projekt, som betyder udskiftning af maskiner i produktionen i deres nybyggede hal. Maskinerne i den nye produktionslinje blevet taget i brug i uge 46, og herefter forventer Erik Fogtmann, at det vil tage et halvt til et helt år, før hele hallen står færdigt og er 100% optimeret.

 Hos PKI Supply er man også glad for det tætte samarbejde med JELD-WEN Estonia. 

- Vi har altid haft et godt samarbejde med Erik Fogtmann og de øvrige ansatte hos JELD-WEN. Det er en virksomhed i rivende udvikling, så det er spændende at være med på sidelinjen, hvor vi fra PKI Supply har mulighed for at byde ind med nye lim- og klæbestoffer til deres produktion. Samtidig har jeg kendt i Erik i mange år, så jeg ved også, hvordan jeg kan hjælpe ham bedst muligt i hans arbejde, siger Morten Revsbech teknisk salgskonsulent hos PKI Supply.

JELD-WEN har afdelinger over hele Europa og udover Estland leverer PKI også lim og rådgivning til JELD-WEN i Danmark, Tyskland, Sverige og Letland.

Fremadrettet ser PKI Supply frem til at udvide det tætte samarbejde til at omfatte afdelinger i endnu flere lande.

Medlemsnyhed

Indrykket af
PKI Supply A/S

Vesterballevej 29
7000 Fredericia
Danmark
PKI Supply A/S

Send til en kollega

0.109