Specialbygget ventilationsanlæg for kølekarrusel
Technor har leveret og idriftsat komplet procesventilationsanlæg for kølekarrusel til stort bageri
Virksomhedstype: Bageri
Anlægsbeskrivelse: Ventilation i en køle-karrusel på 160 m – med mulighed for udvidelse til 200 m.
Samlet kapacitet: 15.000 m3/h
Opgave:
Afkøling af 3000 kg hvedebrød, indenfor 45 min, med en afkøling fra + 95° til + 35° med en fordampning af 80 - 120 kg vand pr time.
Løsning:
Specialbygget ventilationsaggregat, dimensioneret for udsugning på 10.000 m3/h og indblæsning på 15.000 m3/h. Aggregatet udført med yderbeklædning i aluzinkplade og inderbeklædning i rustfri ss304, og bestykket med filtre , spjæld for udsugning, friskluftindtag og recirkulering, Krydsveksler , varmeflade for vand, Køleflade for vand/glykol , Kammerventilatorer, sektion for UV – lys og endelig slutfilter på indblæsning til lokale.
Aggregatet blev leveret i en sektion, og placeret på galvaniseret konsol på taget. Kanalføring på tag isoleret med 100 mm isolering, afsluttet med alukappe.
I lokalet er monteret lodrette rustfrie kanaler, monteret med udstanset spalter, således at den indblæste luft bestryger hele køle-karrusellen. Alle kanaler i lokalet er 2 delte, således at de kan adskilles for rengøring.