23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Brug for fokus på arbejdsudbuddet fra det nye Folketing

Danske Byggecentres økonomiske kvartalsoversigt 1. kvartal 2019 er nu udkommet med en aktuel, kort og koncentreret oversigt over tilstanden i dansk økonomi, i byggeriet og i byggecentrenes omsætning.

Læs den her.

Dansk BNP er stadig stigende, men i første kvartal 2019 steg den kun med ca. 0,2 procent, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Beskæftigelsesniveauet er også fortsat stigende. Fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg beskæftigelsen med 0,46 %, og der er nu 3.000.870 beskæftigede i Danmark. Det er oppe på et niveau der er højere end før krisen.

Brug for kvalificeret arbejdskraft i Danmark

Det er positivt, at dansk økonomi fortsat er i fremgang, men vi står med det problem i dansk erhvervsliv, at der i større og større grad mangler kvalificeret arbejdskraft. Alene i byggeriet angiver næsten hver fjerde virksomhed ifølge Danmarks Statistik, at de ser mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Samme billede tegner sig i større og mindre grad i andre erhverv f.eks. i serviceerhvervet, hvor det næsten er hver femte virksomhed og også i industrien, hvor hver tiende virksomhed mangler arbejdskraft.

Det er et akut problem, som vi håber det nye Folketing vil se på. Det er meget positivt, at besparelserne på uddannelsesområdet bliver trukket tilbage og at erhvervsuddannelserne bliver styrket, men det hjælper desværre ikke de danske virksomheder lige nu. Der er brug for, at politikerne meget grundigt tænker over de beslutninger de træffer for arbejdsmarkedet.

- Når man lover befolkningen en ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, men samtidig begrænser mulighederne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så gør man det altså ikke nemmere for de danske virksomheder at holde produktionen oppe, og fortsat tjene penge til vores velfærdssamfund, udtaler Palle Thomsen, adm. direktør Danske Byggecentre.

De danske byggecentre i kraftig vækst

Ved seneste kvartalsoversigt kunne vi berette om, at de danske byggecentre var vækstet mindre i 2018 end de gjorde i 2017. I første kvartal 2019 kan vi nu se en vækst på hele 11 % i forhold til samme periode i 2018.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Send til en kollega

0.047