23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gibotech går efter guldet

Farvevalg er ikke altid let, men når man pludselig har frie hænder med en hel robot, så skal der tænkes stort. Og det blev der, da Gibotech satte en robot uden for døren.

Det hele startede med idéen om at visualisere, hvad der egentlig bliver lavet bag dørene i de grå haller på Datavej 15 i Odense. Og da direktøren foreslog at stille en brugt robot udenfor som blikfang, gik det stærkt. Én ting var dog helt sikkert. Robotten skulle males. Det store spørgsmål var derfor, hvad farve den skulle have. Sort blev foreslået ligesom den karakteristiske røde farve fra Gibotechs logo.  Men da sølvmetal blev nævnt, var holdningen klar; Sølv er til nummer 2 og vi vil ikke være nummer 2, vi vil være nummer 1. Og derfor skulle robotten males guld.

Farven passer til visionen

Som en del af et større strategiarbejde blev der sidste år formuleret en ny vision for det odenseanske automationshus, der bl.a. handler om, at virksomheden vil være kendt og førende indenfor automation. Det skal den nye guldrobot være med til at synliggøre ikke bare over for kunderne. Når robotten bliver sat uden for døren torsdag den 11. april, vil den nemlig fremover være det første medarbejderne ser, når de møder på arbejde.

Medarbejderne skal med

En andel del af visionen er nemlig at have et stort medarbejderfokus. Derfor kommer guldrobotten heller ikke til at stå alene.

- Vores vision er at være verdens førende indenfor automationsløsninger. Men en ting er jo at nedskrive fine ord, noget andet er at få medarbejderne med på vognen, lyder det fra administrerende direktør Henrik Anker.

En virksomhed bliver kun en succes med dedikerede medarbejdere. Derfor er medarbejderfokus med i visionen, for man bliver kun nummer 1, hvis medarbejderne vil det og kan se sig selv i virksomheden. Ikke bare lige nu, men i lige så høj grad i fremtiden. Guldrobotten bliver derfor også fulgt op af andre initiativer for at øge den fællesskabsfølelse og den stolthed, der skal til for at blive nummer 1.

Verdens første automatiserede sterilcentral

Det første initiativ, der allerede er afholdt, er et besøg på et af Gibotechs helt store projekter, verdens første automatiserede sterilcentral på Rigshospitalet.

6. april kørte bussen nemlig fra Datavej med kursen mod København, hvor nogle af Gibotechs egne medarbejdere viste rundt på et af de største projekter, virksomheden nogensinde har lavet.

- Sterilcentralen bliver et fantastisk show room, når den står færdig, og det er et af de projekter, der er blevet talt rigtig meget om både på Datavej og i de små hjem. Derfor vil vi gerne give medarbejderne og deres bedre halvdele mulighed for at se, hvad det hele handler om. Og selvom man ikke har arbejdet direkte med sterilcentralen, så er det et af den slags projekter, der skaber stolthed over hele linjen, slutter Henrik Anker.

Kontakt: Henrik Anker, ha@gibotech.dk, 20 66 35 08.

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312
P nummer: 1002328137

Kontaktperson

MDB
Maria Duerlund Bergholm
Marketingkoordinator
+45 20663520 madb@gibotech.dk

Send til en kollega

0.048