23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye altanvejledninger

Teknologisk Institut har netop lanceret to nye altanvejledninger målrettet bygningsejere. Vejledningerne er støttet af GI. I marts afholdes gå hjem-møder om altaner, for alle interesserede.

Altaner er populære som aldrig før. Det betyder blandt andet, at der er opført titusindvis af nye altaner på eksisterende bygninger – en trend, som kun bliver endnu mere populær. Mange lejere og ejere af lejligheder i de store byer er interesserede i altaner for at udvide lejlighedens brugsområde og areal. Etablering af altaner har stor indvirkning på byens rum som helhed og oplevelsen af arkitekturen fra gade og gård. Samtidig kan en altan – på godt og ondt – påvirke den måde vi møder vores naboer på, når indeliv bliver til udeliv og både gode og dårlige vaner følger med udenfor.

Samtidig hører vi af og til om altankollaps i Danmark. Selvom det heldigvis sker sjældent, bringer det frygten frem hos mange – om den altan man selv bruger til daglig, er sikker at færdes på.

Vejledninger målrettet ikke-fagfolk
Linda Jill Peitersen fra Teknologisk Institut er en af forfatterne bag de to nye vejledninger som er udarbejdet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond (GI).

- De to vejledninger er målrettet boligejere, lejere, ejerforeninger og andre, som enten har en altan, hvor de er i tvivl om tilstanden eller som ønsker at få monteret en altan på en eksisterende bygning. Formålet med vejledningerne er at give læseren et redskab til, dels at undersøge altanens tilstand og eventuelt gå i dialog med en fagperson, samt at komme rundt om de mange vigtige emner, der skal adresseres, når man ønsker at få en altan eftermonteret, siger Linda Jill Peitersen.

Den 6. marts og 12. marts inviterer Teknologisk Institut til gå hjem-møder om altaner med fokus på de to emner i vejledningerne. På gå hjem-møderne kan I møde en blanding af fagfolk, som stiller skarpt på de to områder altansikkerhed og det at skulle have en ny altan på en eksisterende bygning. Mød arkitekten, ingeniøren, kommunen og eksperten og få svar på jeres spørgsmål om altaner. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Se vejledningerne og invitation til gå hjem-møder her

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.047