23948sdkhjf

Udnytter din virksomhed fordelene ved frihandel?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Udenrigsministeriet - The Trade Council

Hvad kan din virksomhed få ud af den nye EU-Japan frihandelsaftale, der netop er trådt i kraft? Og hvad med de øvrige EU-frihandelsaftaler? Få gode råd til hvordan din virksomhed kommer i gang og bedst udnytter mulighederne.

For tiden er der mange negative nyheder om handelskrig mellem USA og Kina, Brexit og mere protektionisme rundt om i verden. Det er naturligvis ikke gode nyheder for Danmarks økonomi, der er så afhængig af eksport og import. Men heldigvis er der også gode nyheder. En rigtig god nyhed er, at EU’s hidtil vigtigste frihandelsaftale er trådt i kraft den 1. februar 2019. Det er EU-Japan frihandelsaftalen. Og mens USA og andre lande går i protektionistisk retning, forhandler EU hele tiden nye frihandelsaftaler på plads med lande uden for EU.

Vidste du, at The Trade Council under Udenrigsministeriet og den nye Toldstyrelse står klar til at hjælpe din virksomhed med at anvende EU’s mange frihandelsaftaler? En del danske virksomheder gør faktisk ikke brug af disse frihandelsaftaler. På eksport-siden har det betydet, at danske eksportvirksomheders kunder i 20 markeder uden for EU i 2017 betalte ca. 220 mio. DKK i told, som de ikke behøvede at betale.

Bliv orienteret om fordelene ved frihandelsaftaler generelt, og om mulighederne for din virksomhed i den nye aftale mellem EU og Japan specifikt i The Trade Councils Frihandels-temanummer af magasinet Indsigter.

God læselyst!


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Udenrigsministeriet - The Trade Council

Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Udenrigsministeriet - The Trade Council

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.111