23948sdkhjf

PKI Supply: 2018 var et år med succesfuld eksport og udvikling

| Medlemsnyhed | Indrykket af PKI Supply A/S

Hos PKI Supply har 2018 budt på stor vækst på især eksportmarkedet, hvor salget er steget voldsomt. Direktør Karl Brynningsen ser tilbage på, hvordan året er gået for PKI Supply, ligesom han løfter sløret for planerne for 2019.

Allerede i starten af året fortalte Karl Brynningsen, at et af de helt store mål for PKI Supply, var at opnå større vækst i udlandet. Et mål, som PKI Supply i den grad har indfriet. De to datterselskaber i Polen og i Ukraine har skabt et flot resultat.
 
- En del af vores langsigtede strategiplan var, at vores eksport skulle stige, og vi skulle få mere vækst i udlandet. Det har vi fået i Polen og Ukraine. Det er jeg meget tilfreds med, men jeg forventer mig også meget af især Ukraine, hvor vi lige har øget medarbejderstaben, siger Karl Brynningsen.
 
Han har samtidig en forventning om at øge eksporten til de to lande yderligere i 2019, ligesom han også forventer sig meget af eksporten til Baltikum, som sker via tætte samarbejdspartnere.
 
I 2018 lykkedes det også for PKI Supply at komme ind på det irske marked med samarbejdspartneren EVA-Tec. Det er forhåbningen, at det irske marked på sigt kan give adgang til det store britiske marked.
 
Miljørigtige løsninger
Udover et år med succesfuld eksport, har PKI Supply også haft stort fokus på udvikling af miljørigtige produkter.
 
- Vores udvikling af lavformaldehyd produkter begyndte egentlig i 2017, men i løbet af 2018 er det lykkedes os at give de miljørigtige produkter mange af de samme egenskaber som produkter, der indeholder formaldehyd. Det er et stort fremskridt for os, siger Karl Brynningsen.
 
Når Karl Brynningsen skal se frem mod 2019 er fokusområderne fortsat på eksport og egne miljørigtige produkter, men også på udvikling af kundetilpassede løsninger.
 
- Vi skal fortsætte med at udbygge mulighederne for at kunne tilbyde kundetilpassede løsninger. Det kan vi mærke, at vores kunder efterspørger, så det er selvfølgelig også et vigtigt område for os i 2019, siger Karl Brynningsen.

Medlemsnyhed

Indrykket af
PKI Supply A/S

Vesterballevej 29
7000 Fredericia
Danmark
PKI Supply A/S

Billeder & videoer

Skærmbillede 2019-01-24 kl. 09.17.03

Send til en kollega

0.098