23948sdkhjf

Dispensering af elektrisk ledende materialer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Scanmaster ApS

Der er udfordringer i håndtering af højfyldte og slibende materialer og potentiale i at udskifte loddeprocesser. Anvend præcise microdispensers.

Elektrisk ledende klæbemidler anvendes i en lang række industrier. Bilindustrien, luftfart og især elektronikindustrien efterspørger elektrisk ledende materialer.

Elektrisk ledende materialer er dispersioner. De omtales generelt som elektrisk ledende klæbemidler, silikoner eller blæk. Materialerne er opdelt i forskellige områder: Epoxyharpikser, polyuretaner, silikoner og akrylater. Særligt epoxyharpikser som er meget udbredte i industrien skiller sig ud på grund af deres egenskaber. Deres faste indholdsstoffer er elektrisk ledende. Partikelmaterialerne består af sølv, kobber, kulstof, nikkel eller guld.

Et andet ledende materiale er grafen, en kulstof modifikation med en todimensionel struktur. Udover sin høje termiske og elektriske ledningsevne er dette fyldstof kendetegnet ved dens lave densitet og høje trækstyrke. Det er endnu for tidligt at sige, hvornår materialet vil være tilgængeligt til industrielle applikationer. Men de første testresultater viser, at den vil være velegnet til applikationer indenfor elektronikindustrien.

Typiske anvendelser for elektrisk ledende klæbemidler
Elektrisk ledende klæbemidler beskytter elektroniske komponenter mod elektrostatiske udladninger og også direkte montering af ubeskyttede halvlederchips på printplader, hvor chippen limes direkte på underlaget. Disse er isotrope materialer, der tillader elektricitet at strømme i alle retninger. De bruges også til samling af ​​overflademonteringsenheder. På den anden side er anisotrope materialer også tilgængelige. De tillader elektricitet at strømme i kun én retning. De bruges til fremstilling af LCD-forbindelser (skærme) og RFID-antenner.

Der er et stort potentiale i at udskifte loddeprocesser med temperaturfølsomme substrater. Hærdningstemperaturerne for klæbemidler er signifikant lavere end for loddeprocesser. Klæbemidlerne er mere fleksible end loddemetaller, og modstår bedre vibrationer.

Sidst men ikke mindst er mange klæbemidler fri for opløsningsmidler og derfor mere miljøvenlige end loddemetaller.

Faste stoffer i elektrisk ledende materialer
Partiklerne i elektrisk ledende materialer har ofte en diameter på mindst 25 μm og anvendes som regel hvor partiklernes Shore-hårdhed overstiger D90. Tørstofindholdet varierer afhængigt af materialets fabrikat og anvendelse. Normalt er det 75-90 % og betragtes som højfyldte og slidende materialer. Forskellen i massefylden mellem dispersionsfasen og dispersionsmaterialet kan føre til sedimentering.

Til industrielt brug kræves imidlertid et homogent produkt, da et ensartet tørstofindhold er nødvendigt for processen. Der vælges derfor egnede dispersionsmidler, som forhindrer eller reducerer sedimentering under opbevaring og behandling af produktet. Resultatet bliver en høj viskositet for elektrisk ledende materialer. Brugerne står derfor overfor en udfordring, når de ønsker at dispensere disse slidende materialer med høj nøjagtighed uafhængigt af viskositeten.

Dispenseringprodukter til elektrisk ledende materialer
ViscoTec
 - som repræsenteres af Scanmaster i Danmark - er specialiseret i tømning, forarbejdning og dispensering af stærkt viskose, strukturfølsomme og slidende væsker med præcise dispenseringsløsninger. På grund af slidende fyldstoffer er slangepumper uegnede. Her er Preeflow mikrodispensers egnede, da de har bevist sit værd på området.

Preeflows mikrodispensere er progressiv hulrumspumpe.  Rotoren af ​​rustfrit stål bevæger sig excentrisk i en elastomer-stator. Samspillet mellem rotor og stator skaber kamre. Størrelsen af ​​de vekslende åbningskamre er også konstant under rotation, således at det overførte produkt ikke komprimeres. På grund af denne dispenseringsgeometri overføres altid et konstant volumen pr. omdrejning i forhold til rotationsvinklen, uafhængigt af ​​dispenseringsmaterialets viskositet og med pulsationsfri materialestrøm.

Preeflow mikro dispensing enheder
Preeflow garanterer en dispenseringsnøjagtighed på 99 % (afhængigt af mediet) op til en mængde på 1 μl. Takket være den kompressionsløse overførsel kan også højviskose, slidende og skærefølsomme materialer påføres.

Pumpeteknologien i dette endeløse stempelprincip har yderligere den fordel at rotationsretningen kan vendes så dryp forhindres (). Tråd-dannende geler, harpikser eller klæbemidler kan derfor dispenseres mere præcist.

Til nøjagtig dispensering af slidende materialer har ViscoTec udviklet en ny stator til Preeflow micro-dispenser Eco-PEN330. Det nye stator-materiale modstår de høje mekaniske belastninger af materialer med mange fyldstoffer endnu bedre end hidtil. Det er til stor glæde for alle brugerne, som fremover kan nyde godt af endnu længere holdbarhed og dermed længere mellem vedligehold.

Scanmaster er distributør for Viscotec og leverandør af bl.a. Preeflow på det danske marked.
Se mere på www.scanmaster.dk

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Scanmaster ApS

Svogerslev Hovedgade 48
4000 Roskilde
Danmark
Scanmaster ApS

Kataloger m.v.

Send til en kollega

0.092