23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Svane Køkkenet rykker ind i Køge

To erfarne køkkenfolk står bag ny Svane konceptbutik i Køge med topplacering midt i retailområdet ved Lyngvej - ved siden af Idé Møbler.

Svane Køkkenet, der er en del af køkkenkoncernen TCM Group A/S, styrker sin markedsposition i hovedstadsområdet med åbningen af en ny, stor konceptbutik i vækstområdet Køge. Bag butikken, der åbner primo 2019, står to erfarne køkkenfolk, der har valgt at investere i en stor Svane-butik.

”Køge er et område i stor vækst, som har planer om udbygning af nye boligområder, hvor der skal bygges tusindvis af nye boliger. Markedet for Svanes køkkener er særdeles interessant, og byen har længe stået på ønskelisten over steder, hvor vi gerne ville åbne yderligere en køkkenforretning,” siger Svane Køkkenets kædechef Torben Nielsen.

Det er to erfarne køkkenfolk, der gennem de sidste ti år har drevet flere køkkenbutikker på Sjælland og i de seneste år også lokalt i Køge, som nu har valgt at skifte til Svane Køkkenet.

”Med de to franchisetagere får vi et stærkt makkerpar, som både har et indgående kendskab til køkkenbranchen og ikke mindst til det lokale marked i Køge. Når butikken samtidig får den absolut bedste placering, giver det kæden et optimalt udgangspunkt for at opbygge en god forretning,” siger kædechefen.

Fremtidens konceptbutik

Franchisetagerne satser stort med en flot præsentation af Svane Køkkenet i en 600 kvm stor konceptbutik, som indrettes i samarbejde med koncept- og designansvarlig, arkitekt, MAA Rolf Birk fra Svane Køkkenets udviklingsafdeling.

Butikken får med facade mod den trafikerede Lyngvej den optimale placering midt i det driftige retailområde, hvor alle de store varehuse ligger. I det nyrenoverede bolighus på Gammel Lyngvej, som skal stå færdigt i starten af 2019, kommer den til at ligge side om side med to andre stærke boligkæder - Idé Møbler og SengeSpecialisten.

Allerede fra starten er et team på otte indretningskonsulenter og andre medarbejdere klar, og franchisetagerne ser frem til at arbejde med et af Danmarks stærkest køkkenbrands:

”Svane Køkkenet udvikler hele tiden nye designs til køkken og bad, og må i dag betegnes som branchens mest innovative køkkenbrand. Dette univers glæder vi os til at blive en del af og til at kunne invitere vores kunder ind i,” siger den ene franchisetager, Allan Jensen om baggrunden for at åbne en Svane-butik.

Butikken får i starten af det nye år forpremiere med præsentationen af Svane Køkkenets nye 2019-design, som er udtryk for tidens stærkeste køkkentrends. Primo februar skulle butikken være klar til Grand Opening.

TCM Group A/S
Skautrupvej 16-24b, Tvis
7500 Holstebro
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37291269
P nummer: 1020967249

Send til en kollega

0.046