23948sdkhjf

Ny træmesse ser dagens lys

Solbeskinnede Rimini danner 11.-14. marts rammen om Technodomus, der er en ny og ambitiøs messe for blandt andre vinduesproducenter og aktørerne i møbelindustrien.
I næste uge får træ- og møbelindustrien et nyt forum for udveksling af viden, når messen Technodomus afholdes for første gang i italienske Rimini.

Den italienske træindustri har i forvejen Xylexpo som platform, men Technodomus satser på at etablere sig som et seriøst alternativ til i Milano-messen. Det vil man gøre ved at udnytte de fordele, der ligger i Rimini-områdets høje repræsentation af industrivirksomheder:

- Strategien bag Technodomus er velovervejet og bygger på, at vi er baseret i et område, der markerer sig som landets førende inden for udvikling og produktion af maskineri til træindustrien, forklarer formand Lorenzo Cagnoni.

I alt vil debutudgaven af Technodomus byde på 140 udstillere, og i løbet af messens fire dage får de besøgende blandt andet mulighed for at deltage i workshops og tage med på ekskursioner til områdets fabrikker.

Bag messen står Italiens tre største maskinproducenter SCM Group, Cefla og Biesse. Førstnævnte dækker alene et udstillingsareal på cirka 3.000 m2.

Italiens træbearbejdnings-industri rummer godt 300 producenter og 12.000 ansatte. Sektoren omsatte samlet for 1,866 mia. € i 2007, hvilket gør Italien til Europas næststørste nation på området efter Tyskland.

Læs mere på www.technodomus.it
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172