23948sdkhjf

Mogens Daarbak overtager Lohse Kontor & Papir

Mogens Daarbak A/S har per 1. januar 2013 opkøbt konkurrenten Lohse Papir & Kontor A/S.
Lohse Kontor & Papir A/S er specialiseret inden for detailhandel, kontorartikler, møbler og egen import, og med opkøbet af Lohse Kontor og Papir A/S vil Mogens Daarbak A/S styrke sin forretning og udvide kundegrundlaget i Sydjylland.

- Med flere kunder i ryggen slår Mogens Daarbak A/S sin position fast på det danske marked, og Mogens Daarbak A/S og Lohse Kontor & Papir A/S kan være med til at udfordre væsentlige spillere på det danske marked, skriver Mogens Daarbak A/S i en pressemeddelelse.

Med opkøbet bliver der ifølge Mogens Daarbak A/S udsigt til et bredere produktsortiment, flere produktområder, mere specialiseret viden, ét centrallager og en forbedret konkurrenceevne.

Business as usual
For kunderne bliver den direkte konsekvens af opkøbet i første omgang minimal, da navnet Lohse Kontor & Papir A/S bibeholdes som en selvstændig forretningsenhed med egen profil og nuværende medarbejdere.

- Årsagen til dette er, at vi ønsker, at kunderne fortsat har adgang til de samme personer og kompetencer som tidligere, lyder det fra Mogens Daarbak A/S

- Vi har i flere år samarbejdet med Brian Jacobsen – den tidligere ejer af Lohse Kontor & Papir A/S – og da vi deler samme professionelle tilgang til markedet og nye udfordringer fortsætter Brian Jacobsen arbejdet i forretningsenheden i de kommende år, lyder det videre.

Med opkøbet er det planen at videreføre det forretningsgrundlag, som gennem mange år er blevet opbygget i begge virksomheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078