23948sdkhjf

Kvik ny sponsor for håndboldlandsholdet

Køkkenproducenten skal de næste fire år til at pryde trøjerne på det danske kvindelandshold i håndbold.
Køkkenproducenten Kvik er ny trøjesponsor for det danske håndboldlandshold for kvinder.

Aftalen, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag, løber over de næste fire år og giver samtidig Dansk Håndbold Forbund mulighed for at tilknytte yderligere en trøjesponsor til holdet.

- Landsholdet er i en genopbygningsfase med mange nye dygtige talenter. Vi ser med store forventninger frem mod en ny storhedstid for landsholdet, som ikke bare vil skabe massiv synlighed om Kvik i Danmark, men også på vores europæiske markeder, hvor damehåndbolden er i hastig vækst og nyder stigende popularitet. Samtidig udstråler det her hold en unik vinderattitude og har også en folkelig appeal, som vi fuldt ud kan identificere os med, siger Erik Theill, administrerende direktør hos Kvik Køkkener.

En del af en ny start
Kvik Køkkener træder dermed ind som en del af Dansk Håndbold Forbunds ”Projekt Ny Start”, der går målrettet efter at styrke kvindehåndboldlandsholdets sympatiske profil.

- Ved lanceringen af ”Projekt Ny Start” var et af fokuspunkterne, at vores kvindelandshold skulle være ”verdensmestre i alle de elementer af håndboldspillet, der ikke kræver talent” – som et nødvendigt fundament for at kunne vinde medaljer og blive vaskeægte verdensmestre. Og attituden med at ville, at turde og aldrig at give op har pigerne de seneste måneder vist, at de til fulde besidder, siger Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund.

Kvik har hovedsæde i Vildbjerg ved Herning og omsatte i 2011 for 1,2 mia. kroner gennem franchiseejede og egne butikker. Der er p.t. mere end 130 Kvik-butikker i Danmark, Færøerne, Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien, Spanien, Frankrig og Thailand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078