23948sdkhjf

Dolle investerer 40 millioner

Med investering i nyt produktionsudstyr ændrer den nordvestjyske virksomhed snart sin måde at producere trapper på.
Dolle fra Frøstrup i Thy kører årligt over 300.000 trapper gennem maskineriet. I dag foregår produktionen på lange montagebånd, men efter påske næste år er fabrikken klar til at ændre produktionsform.

Administrerende direktør Francois Grimal fortæller til Nordjyske.dk, at Dolle er i gang med at effektivisere sin fabrik, så man fremover får en mere fleksibel produktion.

- Montagebåndet har den ulempe, at ét stop stopper hele produktionen på båndet. Når vi har implementeret investeringen i virksomhedens nye produktionsapparat, og det vil være færdigt efter påske til næste år, vil processerne være uafhængige af hinanden, og give større effektivitet og fleksibilitet, forklarer Francois Grimal.

Dolle har de senere år været inde i en positiv udvikling med vækst på både top- og bundlinje. I 2011 omsatte virksomheden for 244 mio. kr. og hentede et overskud på knap 21,5 mio. kr. efter skat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094