23948sdkhjf

PP Møbler satser på dansk produktion

Producenten af Wegner-møbler har tidligere forsøgt sig med outsourcing, men i den nuværende strategi er der ikke planer om at flytte produktion ud af landet.
I en tid, hvor produktionsvirksomheder udflytter i stor stil, har PP Møbler valgt at satse på Danmark. Virksomheden har tilmed hentet en del underleverandørarbejde tilbage til Allerød, hvor PP Møbler åbnede møbelsnedkerværksted i 1953.

- Det er dyrt at producere i Danmark. Og det er også besværligt. Men jeg mener, vi er godt i gang med at bevise, at det faktisk godt kan lade sig gøre at drive en rentabel virksomhed med hundrede procent produktion i Danmark, siger tredje generation i virksomheden, Kasper Holst Pedersen, i et interview med dagbladet Børsen.

Outsourcing er blevet et højaktuelt tema i møbelbranchen i kølvandet på sidste uges nyhed om, at Fritz Hansen flytter produktionen til Polen. Og faktisk har PP Møbler tidligere selv prøvet at lægge produktionen ud – både herhjemme, i Polen og i Egypten. Alle outsourcing-projekter er imidlertid lukket ned, og der er ingen planer om at forsøge igen.

- Det kan godt være, at man kan flytte et mere industrielt produkt ud af landet. Men dette er rigtig svært håndværk, siger Kasper Holst Pedersen og påpeger vigtigheden i at dagligt at kunne snakke med folk i produktionen:

-I Danmark har vi en kultur for at tænke selvstændigt og tage ansvar. Flyttede vi produktionen, skulle man groft sagt have en til at stå og kigge folk over skulderen, fortsætter han.

voksende eksport
PP Møbler offentliggjorde sidst på foråret sit 2011-regnskab, der viser et plus på lidt over en halv million kroner. Det er en solid fremgang i forhold til året før, hvor det blev til et underskud på -0,6 mio. kr.

Fremgangen blev realiseret i et år med pæn vækst i omsætningen – 10 procent i Danmark og hele 24 procent på eksportmarkederne. Samlet set udgjorde omsætningen 19,845 mio. kr. efter fradrag af salgs- og arkitektprovisioner – en fremgang på 17 procent.

Det er blandt andet en strategisk satsning på markedsføring via agenter og importører, der nu bærer frugt. Samtidig er det trods væksten lykkedes at holde omkostningerne nogenlunde i ro, og der forventes yderligere fremgang i omsætning og indtjening i de kommende år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094