23948sdkhjf

På svenske præmisser

Det er lige så svært at rykke til Sverige som til Kina, mener Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv. Hos møbel- og sengetøjskæden Jysk nikker man genkendende til problemstillingen.
Danmark omsætter hver måned for cirka 6 mia. kr. på det svenske marked, men selvom Sverige ligger meget tæt på, er det ikke uden udfordringer for en dansk virksomhed at komme ind.

Det har man blandt andet oplevet hos Jysk, der i mange år har kæmpet med at tilpasse sig de svenske forhold:

- Sverige er meget tæt på, men det er helt afgørende, at man respekterer forskellene. Vi er blandt andet nået frem til at lade en ren svensk ledelse drive vores svenske butikker. Vi lader dem håndtere personalet på svenske præmisser, siger Jan Bøgh fra Jysk til dagbladet Børsen.

Udfordringerne opleves både på ledelsesgangen og ude blandt forbrugerne. De svenske kunder køber andre varer end danskerne, og som dansker skal man vænne sig til, at svenske forretningsforbindelser er langt mere grundige i beslutningsprocessen.

Lige så svært som i Kina
Henrik Hyltoft, der markedsdirektør i Dansk Erhverv, siger til Børsen, at mange danskere opfatter Sverige som en filial. Det gør, at man ikke er opmærksom på de grundlæggende kulturelle forskelle mellem de to lande.

- Det er lige så svært at rykke til Sverige som til Kina, men den store forskel er, at man ikke anerkender dette, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093