23948sdkhjf

Mennesker før forretning: Jysk holder skarpt øje med storpolitisk konflikt

Mens Rusland opruster ved den ukrainske grænser, holder man fra Jysks hovedkontor i Brabrand ekstra godt øje med, hvordan konflikten mellem de to lande udvikler sig. Med 86 ukrainske butikker er den danske linnedgigant nemlig fuldt bevidst om, at det kan få konsekvenser for forretningen og de ansatte, hvis der udbryder regulær krig.

Det skriver TV2 Nyhederne.

Da Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim, valgte Jysk at lukke fire butikker i området og hjælpe de medarbejdere, der ønskede det, til et andet sted i Ukraine, hvor de fik arbejde i en anden Jysk-butik. Og skønt kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen peger på, at der er forretningsmæssige aspekter i situationen, understreger han overfor TV2, at det for Jysk først og fremmest handler om mennesker.

Selvom situationen denne gang er en anden, og det fortsat er uklart, hvordan konflikten kommer til at udvikle sig, er man således klar til at træde til, hvis kolleger skulle komme i klemme.

– Men vi vil gøre vores ypperste, for at hjælpe vores kollegaer så godt vi kan. Sådan er det at være en international virksomhed. Nogle gange opstår der noget, og uanset om det er en naturkatastrofe eller som her en mulig krig, må man håndtere det, siger Rune Jungberg Pedersen til TV2.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095