23948sdkhjf

Pallefirma tager produktionen hjem – og sparer penge på det

For pallevirksomheden Stea skal det være slut med at betale for transport af luft.

Virksomheden, der har base i midtjyske Engesvang, går nemlig snart i gang med at opføre 9.800 kvm ny produktion i Fredericia, og når byggeriet står færdigt, er der både monetære og grønne gevinster at hente.

Stea A/S

Stea blev stiftet i 1994 af Johnny Fiskbæk under navnet JF Emballage ApS og er en del af Stea Group med selskaber i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Letland.

I dag beskæftiger Stea A/S ca. 70 medarbejdere på lokationer i Engesvang, Hjøllund og Taulov. Størstedelen af medarbejderne arbejder på hovedkontoret i Engesvang.

Stea kom ud af regnskabsåret 2020 med en bruttofortjeneste på 22,9 mio. kr. og et resultat før skat på 2,6 mio.

De nye produktionskvadratmeter, der ventes at stå klar i første kvartal af 2023, giver virksomheden mulighed for at producere langt flere paller lokalt og dermed skrue ned for importen af færdigbyggede paller.

Det afspejles i virksomhedens CO2-regnskab, hvor Stea efter egne beregninger vil reducere den årlige udledning med mere end 280.000 kg, men ifølge adm. direktør Daniel Dal kan øvelsen også betale sig, når den gøres op i kroner og øre.

– Vi har overenskomst med 3F og er med i Dansk Industri, så det er en fornuftig løn, vi giver. Og stadig kan det betale sig for os at samle pallerne selv – hvad der skal ske på den nye fabrik i Fredericia, siger Daniel Dal til Fredericia Dagblad.

Stea, der indtil nu har fået sine palle produceret i blandt andet Polen, kommer fortsat til at hente komponenter udefra. Men brædder, klodser, søm og skruer kan pakkes langt tættere end de luftfyldte færdige paller, hvilket betyder markant færre vognlæs i fremtiden.

Grunden, de nye fabrikshaller skal opføres på, er 48.000 kvm stor, og til Fyens Stiftstidende oplyser Daniel Dal, at Stea allerede er i dialog med entreprenøren om yderligere byggeri.

Læs mere om: stea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158